To slags bønner

Af Henrik Engedal

Jeg vil ikke påstå, at jeg fuldstændigt forstår, hvordan bøn ”virker” eller præcis, hvordan vi skal bede. Men jeg vil gerne dele min erfaring af, hvornår Gud oftest svarer på min bøn.

Når jeg beder, så har jeg lagt mærke til, at jeg kan bede på to forskellige måder:

1. Jeg beder fra en position af en grundlæggende frygt og nervøsitet. Det er en desillusioneret bøn, hvor jeg håber meget på, at Gud gør noget, men jeg tror dybest set ikke ret meget på det. Det er en defensiv bøn. En bøn, hvor jeg faktisk tigger Gud. Det er lidt som at spille lotto. Måske er jeg heldig, måske ikke. Og sekundet efter bønnen er jeg igen nervøs eller usikker. Intet i mig selv har ændret sig. Jeg tror ikke rigtigt på det – men jeg håber da og prøver at være positiv.

2. Den anden bøn er en bøn, som forventer, at Gud gør noget. Det er fra en position af grundlæggende tillid til, at Gud handler, når jeg beder. Det er en tillid til noget, som jeg endnu ikke har set manifestere sig. Mine ord er fyldt med tro og taknemmelighed over, hvad Gud vil gøre. Jeg beder med autoritet. Jeg beder imod åndsmagter og proklamerer Guds herredømme. Det er også en bøn, hvor jeg beder ud fra en position af at være fyldt med Helligånden og være en søn af Gud. En bøn med selvtillid, fordi Gud jo er i mig.

Selvfølgelig skal man være sikker på, at det man beder om, er efter Guds vilje. At det er en værdi fra hans rige. Ellers lytter han selvfølgelig ikke. Men ved vi dette, så ved vi også, ”at vi allerede har fået det”, når vi beder om det (det står der faktisk i Johannes’ Første Brev 5,14-15). Og ved du hvad? Jeg oplever meget tit, at, når jeg er ekstra desperat og beder nr. 2, som jeg vil kalde ’trosbønnen’, så sker der noget i den situation, som jeg beder ind i! Nogle gange tager det lidt tid, men ofte sker det faktisk hurtigt. Og som en bonus, så får jeg det også ofte selv bedre.

I Jakobs brev 1 understreges det også, at vi ikke skal bede som en ustabil bølge, der styres af omstændighederne: ”Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.”

Stærke ord. Jeg håber, dette kan være til opmuntring for dit bønsliv. Bed med tillid og tro.