Pligtlæsning for alle kirker
Jeg vil undlade at falde for fristelsen til at lede efter hullerne i osten, hvilket jo ellers er en af de fineste journalistiske principper, og i stedet for først og fremmest blot konstatere, at den nye trosanalyse er superinteressant læsning, og vi skylder Det Danske Bibelselskab m.fl. en kæmpestor tak for at stå i spidsen for, at den er blevet lavet. Det er intet mindre end en virkelig god undersøgelse, som giver en helt masse interessante indsigter, som alle kirker med fordel kan kigge grundigt på.
Kirkeligt set er der både ting, der opmuntrer og bekymrer, når man går hele rapporten igennem.
Der er selvfølgelig det mest i øjnefaldende med de unge mænd mellem 16 og 30 år, som på stort set alle parametre af trosanalysen stikker helt uhørt markant ud sammenlignet med alle andre grupper. Også sammenlignet med de unge kvinder. Uanset om man måler på kirkegang, bibellæsning, hvor meget Bibelen betyder for hverdagen, om man har haft en åndelig oplevelse, om man tror, der findes en Gud osv. På alle parametre scorer de unge mænd markant højere end alle andre.
Det er så markante tal, at folkene bag undersøgelsen selv tænkte, at der måtte være en fejl – men det er der tilsyneladende ikke.
Den store interesse fra unge mænd er både en mulighed og en udfordring for kirken, som det giver sig selv, at kirken er nødt til at forholde sig til. Men vi er som kirke og kirkefolk også nødt til at forholde os til, hvorfor de unge kvinder ikke umiddelbart følger med.
I mange år var historien, at kirken var for kvinder, mens mændene i mindre grad kunne finde sig selv til rette i kirken – medmindre man var en såkaldt moderne blød mand, der ikke havde behov for klassiske mandeidealer og -forbilleder. Derfor kan det lige i øjeblikket også næsten lyde, som om at nogle mænd siger, at nu har kirken i så mange år været for kvinder, så derfor kan jeg altså ikke tage mig af, hvis kvinderne pludselig ikke længere synes, der er plads til dem. Nu er det mændenes tur.
Det er en stærkt problematisk tilgang. Kirken skal hurtigst muligt reagere, hvis det er rigtigt, at det pludselig er de unge kvinder, der har svært ved at finde sig til rette i kirken.
Lige nu har en gruppe unge kvinder taget sagen i egen hånd i landets næststørste by Aarhus, hvor de er begyndt at arrangere ‘Jesus-piger’-møder, som lige nu er noget af det mest eksplosive, der foregår i det aarhusianske kirkeliv.
Der kommer rigtig mange unge kvinder, og ifølge arrangørerne er omkring 25 procent af dem kirkefremmede. Med andre ord, hvis kirken målrettet fokuserer på de unge kvinder, så ser det ud til, at der også her er stor interesse for troen.
Men undersøgelsen handler ikke kun om unge. Den giver et repræsentativt indblik i alle aldersgruppers forhold til tro. Og her er det i negativ sammenhæng også værd at notere sig, at omkring en fjerdedel af alle danskere er stort set komplet ligeglade med kristendommen.
De er hverken kolde eller varme. De er helt og aldeles lunkne. I alt er ca. to tredjedele af befolkningen er ligeglade, skeptiske eller direkte afvisende overfor kristendommen, mens kun lige knap 4 procent er såkaldt engagerede kristne. Samtidig svarer næsten 40 procent, at de tror på, at der findes en Gud eller andre højere magter, men alligevel svarer hele 86 procent, at religion ikke er vigtig i deres hverdag.
Danmark er stadig et yderst sekulariseret land, som har brug for, at kirken kommer ud over rampen og får delt budskabet om Jesus, som Gud sendte til verden for at frelse verden – fordi han elsker verden.
Det skal vi gøre på alle mulige forskellige måder til alle mulige forskellige typer af mennesker og aldersgrupper. Og som inspiration til det har trosanalysen givet os en masse brugbar viden.
Analysen er tilgængelig for alle på Bibelselskabets hjemmeside.
