Skatten i himlen er den sikreste investering

Dagens tekst er en lignelsen, som Lukas har placeret i en tale, Jesus holder til en skare, der har samlet sig ’i tusindvis’ (Lk 12,1). Jesus ord kredser om samme tema: at følge ham på en vej, der, jordisk betragtet, indebærer tab, men i virkeligheden er rigdom.

Han giver os et himmelsk perspektiv. Vi skal ikke frygte dem, der ”blot” kan slå legemet ihjel og så ikke er i stand til at gøre mere ved en (12,4). Vi skal frygte ham, altså Gud, der efter at have slået ihjel har magt til at kaste i helvedet (12,5). Umiddelbart bagefter siger Jesus, at vi ikke skal frygte, for vi er meget mere værd for Gud end spurvene, ’og ikke en af dem er glemt af Gud’ (12, 6-7). Han lærer skaren, hvordan de kan undgå at blive fornægtet en dag foran Guds engle og i stedet opleve, at Menneskesønnen vedkender sig dem (12,8-12). Det er store ting.

Et antiklimaks

Pludselig beder ”en fra skaren” Jesus om at skifte arven mellem ham og hans bror. Det er noget af et antiklimaks. Var der et øjebliks tavshed? Undren? I hvert fald afviser Jesus forespørgslen med spørgsmålet: ”Hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?” Han kunne lige så godt have sagt: Har du ikke hørt efter? Jesus ser, at der stikker noget under: grådighed. Ønsket om at blive rig, rigere end sin bror, og horde rigdom sammen på jorden. Det modsatte af, hvad han netop har undervist om.

Rigdom hos Gud, i konteksten for dagens tekst, er at have en skat i himmelen: At Jesus dér vil kendes ved os, foran Guds mægtige engle.

Grådighedens pris

Grådighed må Jesus sige noget om: at samle sig skatte på jorden, men ikke være rig hos Gud. Derfor fortæller Jesus historien om en mand, der allerede er rig og underkaster sig et mægtigt byggeprojekt, så han kan horde sig endnu mere rigdom sammen. Men da han havde nok til mange år, fik han ikke endnu en dag. Din tåbe, lyder Jesu dom over ham. Hårde ord? Vækker det forargelse hos os?

Rigdom hos Gud, i konteksten
for dagens tekst, er at have en
skat i himmelen: At Jesus dér
vil kendes ved os, foran Guds
mægtige engle.

Hvis, så bør vi spørge os selv: Måske er problemet med grådighed, at jeg faktisk går glip af noget i forsøget på at undgå det? Som aben, der brændende ønsker bananen i flasken, men kun kan få ud ved at give slip på den. Måske sidder vi nu og tænker: Fint, jeg har altså mit på det rene nu hvor jeg tror på Jesus, er med i kirken, døbt og sikret en plads i himlen. Så nu kan jeg gå tilbage til arbejdet med at få en masse skatte på jorden. Hvor fint, så har jeg en masse her og hisset. Men så har vi slet ikke fanget, hvad Jesus siger om, hvordan vi samler os skatte i himlen.

Grådighed er ikke blot et problem for den mand, der afbrød Jesus. Det er en udfordring for enhver, der følger Jesus. Troens liv og virkelighed i vores hjerter er et frontalt angreb på grådighed.

En skat i himlen

Jesus afslutter sin undervisning til disciplene med at sige: Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget (12,32) Og umiddelbart bagefter: Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. (12,33-34) Kom lad os følge ham.

Prædikentekst: Luk. 12,13-21

Lignelsen om den rige tåbe

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt.

Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!  Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.