Grundlovsdag og demokratiet, vi skal passe på

Grundlovsdag er en af de dage, hvor vi bliver mindet om, at Danmark ikke bare er et land med institutioner, regler og myndigheder. Danmark er et folkefællesskab. Et samfund bygget på frihed, ansvar, tillid og en dyb respekt for det enkelte menneskes værdighed.

Det er værd at standse op ved. For Grundloven er ikke kun et juridisk dokument. Den er også et værn. Et værn mod magtens overgreb, mod vilkårlighed og mod den fristelse, som enhver stat må holdes fast på: at den kun eksisterer for at tjene borgerne – ikke omvendt. Vi har meget at være taknemmelige for. Vi lever i et frit og tillidsfuldt samfund. Vi har et folkestyre, der trods fejl og mangler fungerer. Vi har stærke institutioner, frie medier, foreningsliv, kirker, skoler og lokalsamfund, som hver dag er med til at bære Danmark.

Men netop derfor må vi passe på det. For et folkestyre lever ikke af paragraffer alene. Det lever af den kultur, vi skaber sammen. Af måden vi taler med hinanden på. Af vores vilje til at lytte, tage ansvar og se mere i hinanden end politiske modstandere. Grundloven giver os rammen, men den kan ikke alene skabe det menneskesyn og den samfundsånd, som får demokratiet til at trives. Det danske demokrati er desværre også under pres.

Ikke kun fra vrede kommentarer på sociale medier, udenlandsk påvirkning eller faldende tillid til politikere. Også på en mere stille og strukturel måde: Det er blevet uhyre vanskeligt for nye politiske bevægelser at komme ind i den demokratiske konkurrence. De seneste godt 50 år er det reelt kun lykkedes for ét nyt parti at komme i Folketinget uden at være båret frem af en leder, der allerede havde en stærk og synlig position i Folketinget.

Alle andre nyere partier, der er brudt igennem, har i praksis haft en markant genvej: garvede politikere, kendte ansigter, eksisterende netværk, parlamentarisk erfaring og adgang til offentlighedens mikrofoner. Når kendte folketingspolitikere stifter eller overtager et projekt, begynder de ikke på bar mark. De begynder med en platform, og det gør almindelige borgere ikke. Derfor er vælgererklæringssystemet ikke bare en teknisk ordning.

Det er en portvagt til demokratiet. I dag skal et nyt parti indsamle omkring 20.000 vælgererklæringer for at kunne stille op til folketingsvalg. Det lyder måske rimeligt. Selvfølgelig skal der være et vist filter. Stemmesedlen skal ikke være et cirkus. Men i Danmark er filteret blevet så stramt, at det ikke længere kun sorterer useriøse projekter fra. Det risikerer også at sortere nye, seriøse politiske strømninger fra, før vælgerne overhovedet får mulighed for at tage stilling til dem. Det er ikke sundt.

Systemet er i dag så krævende, at meget få partier kommer i nærheden af målet. På vælgererklæring.dk kan man se, hvor få partier der har mere end 1.000 underskrevne erklæringer. Ikke at danskerne mangler holdninger, men at vejen fra borgernes engagement til stemmesedlen er blevet så smal, teknisk og tung, at meget af demokratiets underskov visner, før den får lys. Og demokratiets underskov betyder noget.

Et levende folkestyre består ikke kun af de partier, der allerede sidder på magten. Det består også af de bevægelser, der udfordrer dem. Af de borgere, der organiserer sig, fordi de mener, at noget er forsømt. Af nye ideer, nye samfundsanalyser og nye måder at formulere ansvar på. Når adgangen til stemmesedlen bliver for vanskelig, beskytter man ikke bare demokratiet mod kaos. Man beskytter også de etablerede partier mod konkurrence.

Det er ikke et argument for, at alle skal ind i Folketinget. Det er et argument for, at demokratiet ikke må indrettes efter de siddende politikeres bekvemmelighed, men efter borgernes ret til at vælge – også når borgerne ønsker noget andet end det, Christiansborg allerede tilbyder. Her har Grundlovsdag en særlig betydning. Den minder os om, at magten i Danmark ikke udgår fra ministerier, partisekretariater eller spindoktorer. Den udgår fra folket. Hvis folkestyret skal være mere end en smuk sætning, må nye politiske fællesskaber kunne komme frem til vælgerne.

For mig er det tæt forbundet med det kristendemokratiske menneskesyn. Vi tror på, at et godt samfund må begynde med mennesket. Ikke mennesket som forbruger, klient eller vælger i en statistik, men mennesket som et værdigt, ansvarligt og relationelt væsen. Vi tror på familien, på civilsamfundet, på de nære fællesskaber og på de mennesker, som hver dag tager ansvar uden at kræve opmærksomhed for det.

Det betyder ikke, at staten er uvigtig. Tværtimod. En stærk og retfærdig stat er nødvendig. Men staten skal kende sin plads. Når systemerne vokser sig for store, risikerer mennesket at blive mindre. Når kontrol, dokumentation og styring fylder for meget, mister vi noget af den tillid, som netop har gjort Danmark stærkt. Det gælder også i demokratiet. Hvis systemet bliver så besværligt, at borgerne opgiver at deltage, svækker vi den tillid, som hele folkestyret hviler på.

Hvis nye partier mødes af procedurer, som i praksis kræver enorme ressourcer, kendisstatus eller adgang til store kommunikationskanaler, skaber vi et demokrati, hvor det formelt er muligt at stille op, men reelt næsten umuligt at bryde igennem. Det er forskellen mellem en åben dør og en dør, der kun kan åbnes af dem, der allerede har nøglen. Grundlovsdag bør derfor ikke kun være en fejring af det Danmark, vi har arvet. Den bør også være en forpligtelse til at give noget godt videre.

Et Danmark, hvor frihed og ansvar stadig hører sammen. Et Danmark, hvor de svageste ikke glemmes. Et Danmark, hvor familien og fællesskaberne ikke betragtes som statens forlængede arm, men som samfundets bærende kraft. Et Danmark, hvor politik ikke kun handler om effektivitet og økonomi, men også om værdighed, sammenhæng og menneskelighed. Og et Danmark, hvor borgerne får lov til at vælge mellem reelle politiske alternativer – også dem, der ikke er født inde på Christiansborg.

Det er i den tradition, KD har sin berettigelse. Ikke som et parti, der længes tilbage, men som et parti, der vil minde Danmark om noget grundlæggende: at frihed uden ansvar bliver fattig, at magt uden ydmyghed bliver farlig, og at et samfund uden ånd bliver koldt. Grundloven gav os rammerne. Det er vores opgave at fylde dem med ansvar, tillid og menneskelighed. Og det er vores opgave at sikre, at demokratiet ikke kun er stærkt for dem, der allerede sidder ved bordet, men også åbent for de borgere, der banker på.

Du ønskes en festlig Grundlovsdag!