Er det normalt at have alt – og alligevel føle tomhed her midt i livet?

Kære brevkasse

Jeg er 44 år, gift og har to børn. Vi har det godt. Jeg har et arbejde, jeg er glad for, og der er styr på økonomien. På mange måder er jeg endt lige der, hvor jeg håbede at være. Alligevel går jeg indimellem rundt med en mærkelig følelse af tomhed. Ikke fordi der er noget galt, men fordi jeg nogle gange tænker: Er det virkelig det her, det hele handler om? Jeg skammer mig næsten over at skrive det, for jeg ved godt, hvor heldig jeg er.

Men når hverdagen kører med arbejde, indkøb, madlavning, fritidsaktiviteter og de samme rutiner uge efter uge, kan jeg savne noget, uden helt at vide hvad det er. Er det normalt at have det sådan midt i livet? Og hvad gør man, når man har alt det, man ønskede sig, men alligevel føler, at der mangler noget?

Venlig hilsen
En lidt forvirret mand

Kære forvirrede mand

Tak for dit ærlige brev. Jeg tror faktisk, at du sætter ord på noget, som rigtig mange mennesker, der er midt i livet, går rundt med, men som de sjældent taler højt om. Måske fordi det kan føles forkælet. Hvordan kan man tillade sig at føle tomhed, når man har så meget at være taknemmelig for? Hvordan kan man stille spørgsmål ved livet, når familien trives, økonomien hænger sammen, og der ikke umiddelbart mangler noget?

Men netop derfor tror jeg, at dit spørgsmål er vigtigt. For der er forskel på at have et godt liv og på at opleve mening. De fleste af os bruger de første årtier af voksenlivet på at bygge noget op. Vi uddanner os. Vi finder en partner. Vi får børn. Vi køber bolig. Vi etablerer os på arbejdsmarkedet. Vi forsøger at skabe tryghed for os selv og dem, vi elsker.

Hvad er meningen?

Der er ikke noget forkert i det – tværtimod. Men på et tidspunkt opdager nogle af os, at målstregen flytter sig. Vi troede måske, at tilfredsheden ventede på den anden side af næste milepæl. Når vi fik uddannelsen, jobbet, familien, huset eller den økonomiske frihed. Men når vi når dertil, oplever vi nogle gange, at den varige tilfredshed udebliver. Ikke fordi der er noget galt med det, vi har opnået. Men fordi mennesket er skabt til mere end at opnå ting.

Vi har brug for at opleve, at det, vi gør, betyder noget. At vi lever i overensstemmelse med det, der er vigtigt for os. At vores liv ikke kun er fyldt, men også giver mening. En af vores dybeste drivkræfter er ikke at lykkes eller få succes, men derimod mening. Når mennesker mister forbindelsen til det, der giver livet retning og betydning, kan der opstå en følelse af tomhed, selv når alt ser godt ud udefra.

Det at lykkes eller få succes kan sagtens give mening, men i takt med at vi bliver ældre, bliver vores tolkning af succes og lykke også ofte ændret. Fordi det, der gav mening som 20 årig, ikke er det samme for en på 50.

Hvem er jeg blevet?

Det, du beskriver, lyder ikke som utaknemmelighed, det lyder mere som en længsel. En længsel efter noget, som hverken penge, præstationer eller praktiske gøremål kan give. Når vi kommer ind i midten af livet, sker der ofte noget interessant. De spørgsmål, som tidligere handlede om ”Hvad skal jeg blive til?” begynder langsomt at blive erstattet af andre spørgsmål som: Hvem er jeg egentlig blevet?, Hvad vil jeg bruge resten af mit liv på?, Hvad er vigtigt? Og lever jeg det liv, jeg virkelig ønsker at leve?

Det er store spørgsmål, som kan være uoverskuelige at tage kampen op med, men de er ikke farlige – de er nødvendige. For nogle mennesker bliver denne periode begyndelsen på en krise. For andre bliver den begyndelsen på en modning. Forskellen ligger ofte i, om man tør lytte til spørgsmålene eller forsøger at overdøve dem. Nogen reagerer ved at fylde kalenderen endnu mere op. Andre søger nye projekter, mere arbejde eller flere aktiviteter. Men hvis tomheden handler om mening, hjælper det sjældent ret længe at ændre på de ydre omstændigheder – så vender følelsen tilbage.

Hvornår føler du dig mest levende?

Derfor vil jeg opfordre dig til at starte en samtale med din kone eller en god ven, hvor I sammen kan stille hinanden nogle spørgsmål om, hvor I er i livet. Du kan få et par ideer til spørgsmål her: Hvornår føler du dig mest levende? Hvornår glemmer du tiden? Hvilke mennesker giver dig energi? Og hvad ville du fortryde, hvis livet sluttede tidligere, end du havde regnet med?

Måske handler den tomhed, du mærker, ikke om, at noget mangler i dit liv. Måske handler den om, at noget i dig kalder på mere opmærksomhed. Måske har du brugt mange år på at tage ansvar for arbejde, familie og alle de praktiske ting, som livet kræver. Nu banker nogle mere personlige spørgsmål på døren. Selvom du er midt i livet, så er det tilladt at spørge sig selv om, hvad man drømmer om nu?

Søg svaret hos Gud

Måske er det også værd at overveje, om den uro, du mærker, peger på en dybere længsel. Vi mennesker kan bruge mange år på at jagte de ting, vi tror vil gøre os tilfredse. Og når vi så står med dem i hænderne, opdager vi nogle gange, at der stadig er et tomrum indeni. Ikke fordi der mangler noget i vores liv, men fordi der mangler nogen. Derfor er det også muligt at søge svar i Bibelen, i kirken eller din tro.

Prøv også at dykke ned i et sted, hvor du kan møde Gud og blive mindet om, hvem vi er, og hvad vi er skabt til. Mange har erfaret, at den dybeste mening ikke findes i det, vi ejer eller opnår, men i den relation, vi lever i til Gud. Det kan være svært at opleve en meningsfuld dialog med Gud. Så benyt dig endelig af nogle af dem, der hjælper ham – Bibelen, kirken eller en præst. Måske er nogle af de spørgsmål, der presser sig på hos dig lige nu, ikke kun et tegn på utilfredshed, men en invitation til at søge dybere.

”Lad være med at skynde dig væk fra uroen.
Vær nysgerrig på den. Lyt til den. Tal med
nogen om den, lad det for alt i verden
ikke være noget, du holder for dig selv.”

Til at åbne Bibelen, bede en ærlig bøn og undersøge, om Gud ønsker at møde dig midt i den længsel, du mærker. Lad være med at skynde dig væk fra uroen. Vær nysgerrig på den. Lyt til den. Tal med nogen om den, lad det for alt i verden ikke være noget, du holder for dig selv. Giv dig selv tid til at undersøge, hvad dine tanker prøver at fortælle dig. Måske er den ikke et tegn på, at noget er galt.

Måske er den et tegn på, at du er klar til at vokse videre. For nogle af livets vigtigste spørgsmål opstår ikke, når alt falder fra hinanden, men derimod fordi meget er faldet på plads, og vi får appetit på mere. Jeg håber, du kan bruge mine input til at få lyst til at gå mere på opdagelse i din egen forvirring, og gør det meget gerne sammen med nogen – det kan være ret svært at tumle med de tanker alene.

Venlig hilsen
Filip