En troende professor
Professor Carl Fr. Wisløff – en af de mest kendte skikkelser i norsk kristenliv efter 2. verdenskrig – er død. Han fik også stor betydning for mange danske kristne.
Carl Fr. Wisløff blev født nytårsaften 1908 og blev 95 år.
Wisløff underviste præster en stor del af sit liv. Efter sin teologiske embedseksamen blev han småkirkepræst i Vaterland og senere sognepræst i Birkenes. Fra 1947 var han rektor ved Menighetsfakultetets praktisk-teologiske seminar, og fra 1961 som professor i kirkehistorie.
Carl Fr. Wisløff har publiseret flere fremragende forskningsarbejder indenfor sine fag og havde samtidig en formidlerevne, som gjorde, at han var højt værdsat blandt de studerende.
Men Wisløff var langt mere end forsker og fagmand. Til trods for, at han kun havde få tillidshverv i kirke og organisationer, blev han af en stor del af det norske kristenfolk betragtet som åndelig leder. Også mange danskere har set ham som en åndelig autoritet.
Han havde tillid og integritet. Han var ingen stridsmand af natur, men blev alligevel en af de mest centrale skikkelser i norsk kirkedebat gennem flere generationer.
Ved siden af sin lærergerning ved Menighetsfakul-tetet, var det som forkynder og opbyggelsesforfatter han fik aller størst betydning. Flere af hans bøger er oversat til dansk. (Iøvrigt var han fætter til Frederik Wisløff, der også har skrevet andagtsbøger m.m. som er udgivet på dansk.)
Professoren var en varm forsvarer af bedehuset (missionshuset) og bevægelsens idealer. Han kæmpede for de frivillige organisationers frihed indenfor Folkekirken, og for bibelsk teologi i kirken.
Store og lydhøre forsamlinger lyttede til ham, når han var på foredragsturnéer. Flere end til andre på hans tid.
Wisløff var også en af hovedaktørerne bag den selvstændige oversættelse Norsk Bibel, som udkom i 1988 som et konservativt alternativ til den autoriserede. Lige før udgivelsen døde hans kone Ingrid som selv var aktiv forkynder og foredragsholder, og som betød meget for Wisløff.
Professoren beskrives af venner som en varmhjertet ven og klog rådgiver. En kristen personlighed, som levede nær Jesus i hverdagen, og som altid havde noget vigtig at sige om sin frelser.
Da han lå på sit dødsleje, to dage før døden, pegede han op og sagde flere gange: Har det godt med Gud. Hans ønske var altid, at hans venner og tilhørere måtte have det godt med Gud, og han vidste hvad Bibelen havde at sige om, hvordan man fik det.
KPK/Henri.
