Kirke ansætter lederudvikler
Vestermarkskirken i Grindsted, der er en del af Det danske Missionsforbund, har ansat 41-årige Bo Lundgård som lederudvikler.Ansættelsen er en del af bestræbelserne på at undgå, at ledermangel skal blive en flaskehals, der stopper de mange gode tiltag i kirken.
Bo Lundgaard har en lang fortid i Vestermarkskirken og er i dag med i menighedsrådet og leder af kirkens byggeudvalg.
Han er medforfatter til flere bøger om teenagere, kirken og ungdomskulturen og har studeret i både København og USA.
Siden 1997 har han været ansat som ungdomskonsulent hos Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund og Missionsforbundets Børn og Unge. Nu får han ansvaret for ca. 50 frivillige ledere i Grindsted.
– ole