Han hakkede roer med kendt forfatter
Jens Kr. Kristensen tjente som ung på en gård i Videbæk i Vestjylland. Blandt daglejerne var en mærkelig sørgmunter daglejer.
Det var Nis Petersen, som var Kaj Munks fætter. Han tjente 5 kr. om dagen ved at hakke roer sammen med Jens Kristian. Om aftenen gik han de to kilometer ind til byen og drak lønnen op.
Men han tænkte over livet og snakkede bl.a. kristendom med Jens Kristian. De kom også i det lokale missionshus, og hans kristne bedstemor, Bedste Nissen som bestyrede KFUMs pensionat i Herning var god mod ham.
Ofte synes Jens Kristian, at Nis var for underlig, når han talte om Gud, men troen betød mere for ham, end han turde vise, og i sit forfatterskab viste han troen respekt.
En anden venlig dame blev nemlig som en mor for den forhutlede digter. Og i 1931 fik han ved hendes hjælp udgivet bogen Sandalmagerens Gade efter at hun havde rendt forlagene på døren. Men et ubetydeligt forlag udgav bogen, og den blev en enorm bestseller: 30.000 solgte bøger første år, senere i alt over 150.000…!
Desværre drak han de store penge op, og det lykkedes ham aldrig at gøre succesen efter.
Men han glemte heller ikke sin gamle ven, Jens Kristian, som han besøgte sammen med sin kone, den kendte skuespiller Ellen Malmberg.
Det fortæller Jens Kr. Kristensen om i sin lille erindringsbog, Guds Daglejere, som er udkommet på Queenswood forlag med forord af selveste Lise Nørgaard, der er en af den gamle landmands mange pennevenner.
Jens Kristian rejste nemlig også rundt med evangelisterne Georg Feder og Chr. Hundborg i det såkaldte Korsbroderskab. Og han har jævnligt skrevet læserindlæg til bl.a. Udfordringen.
Bogen fortæller videre om, hvordan Jens Kristian efter at have følt det åndelige vingesus slog sig ned på en gård tæt ved den tyske grænse og her levede et almindeligt familieliv. Dog blev han ved med at være levende interesseret i kulturens op og nedture, og, ikke mindst, i Europas kristelige og åndelige situation.
Guds Daglejere 61 s. 98 kr.
Forlaget Quenswood