Landsleder rykker til Frankrig
Efter syv år i Danmark går turen nu til Frankrig for Frelsens Hærs landslederpar Vibeke og Dick Krommenhoek.
1. november overtager parret ledelsen af Frelsens Hær i Frankrig, hvor der er ligeså mange medlemmer, dobbelt så mange institutioner og seks gange så mange ansatte at holde styr på.
Vibeke og Dick Krommenhoek kom til Danmark i 1997 efter at have været officerer med forskellige hverv i Holland i 14 år. I Danmark blev Dick Krommenhoek i første omgang chefsekretær for den daværende landsleder Brynjar Welander, men i 2001 overtog han selv landslederposten.
Det er Frelsens Hærs internationale ledelse, der har kaldet parret til opgaven i Frankring, og med opgaven følger desuden en forfremmelse fra oberst-løjtnanter til oberster.
– ole