Venstre sidebanner eksempel

Terrorramt skole genåbner

Et terroristangreb for to år siden lukkede den kristne skole i Morree, Pakistan, som ligger omkring 50 kilometer fra Islamabad. Nu er skolen blevet genåbnet med en guldplade til minde om de personer, som døde ved terroristernes angreb. Ifølge nyhedsbureauet AP deltog den pakistanske undervisningsminister i genåbningshøjtideligheden sammen med de afdødes familiemedlemmer samt naturligvis lærere og elever fra skolen.
Angrebet på skolen fandt sted den 5. august 2002, hvor maskerede mænd affyrede AK-47 maskingeværer i skolebygningen, hvorved seks personer blev dræbt og adskillige sårede. Angiveligt skete angrebet, fordi skolen har en kristen grundholdning og uddanner mange kristne missionærers børn. De fleste studerende på skolen på angrebstidspunktet var således udlændinge. Ingen elever blev dræbt af terroristerne bl.a. på grund af de pakistanske vagtmænds indsats.
Formanden for skolen, Luke Cutherell har udtalt følgende:
– Når vi som uddannelsesinstitution fortsætter, er det en indikation af, at vi ikke er blevet overvundet af det onde.
– jeli