domino er frikirkernes nye blad
Når frikirkernes nye blad efter planen går i trykken første gang efter nytår, bliver det under titlen domino.
Bladet udgives af FrikirkeNet, der er et samarbejde mellem en række danske frikirker.
– FrikirkeNet ønsker på tværs af skel at bygge sammen, og hver kirke ønsker at bidrage til det fælles byggeri, hvilket dominobrikkerne, der kan sættes sammen, illustrerer – et byggeri, der kan fortsætte, udvikle og brede sig i takt med, at der kommer flere brikker på bordet, forklarer den nye redaktion.
Et af de kendte ansigter i domino-redaktionen er frikirkepræst og freelancejournalist Svend Løbner Madsen, som indtil for et halvt år siden var ansat på Udfordringen.