Hvornår og hvordan kommer Jesus igen, og var han vegetar?

Kære D.P.
Tak for spørgsmålene.
Det er store spørgsmål, du funderer over, og jeg skal prøve at give dig svar så langt, som jeg har lys over det.
Med hensyn til hvornår Jesus Kristus kommer tilbage:
Hvornår? Ja, utroligt mange er kommet med gæt. Endvidere har mange lavet beregninger angående tidspunkt og årstal for Jesu genkomst og for verdens undergang – ofte ud fra Daniels Bog. Mange, der har beskæftiget sig med det, har mistet balancen og er endt i ufrugtbart sværmeri.
I aposteltiden levede man i håbet om Jesu snarlige genkomst. Men det skete ikke, som man havde ventet. Og vi læser derfor i 2. Peters brev kap. 3, vers 4, at der dengang var nogle, som sagde: „Hvad bliver der af løftet om hans komme? – Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“
Sagen er den, at Jesus klart og tydeligt har sagt, at han ikke selv kender dagen og timen for sin genkomst. Det læser vi i Markus-Evangeliet kap. 13, vers 32. Tidspunktet er altså en hemmelighed, der er skjult hos Faderen.
Men vil vi alligevel vide noget mere om tidspunktet, så henviser Jesus os udtrykkeligt til selv at forsøge at dømme efter tidens tegn.
Tidens tegn, som efter Bibelen skal gå forud for Jesu genkomst i skyerne, beskriver Jesus i Mattæus-evangeliet kap. 24.
Ved hans himmelfart blev Jesus taget bort i en sky, og vi får endvidere at vide, at han skal komme igen på samme måde. Måden står beskrevet i Mattæus-Evangeliet kap. 24, vers 30 beskrevet således: -“og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.“
Dette er Jesu første genkomst, og den består i, at menigheden, de udvalgte, bliver taget til Himmelen. Det beskriver Paulus klart i 1. Tessalonikerbrev kap. 4, versene 16-17. Derefter kommer Tusindårsriget. Læs Johannes’ Åbenbaring kap. 20, vers 1-3.
I Jesu anden genkomst kommer han som verdens dommer „for at dømme levende og døde“, som der står i trosartiklen. Læs Johannes’ Åbenbaring kap. 20, vers 11.
Den dobbelte genkomst står klart og tydeligt beskrevet i Johannes’ Åbenbaring Kap. 19 og 20. Men nøjagtigt den samme beskrivelse af en dobbelt genkomst finder vi flere steder i Jesu egen tale. Måske blot knap så tydeligt som i Johannes’ Åbenbaring.

Men nu vil jeg gå videre til dine andre spørgsmål: Om Jesus var vegetar?
Jeg tror ikke, at Jesus var vegetar. Han holdt påskemåltid med sine disciple, og forud for det slagtede man påskelammet, som var en del af måltidet. Det kan du læse om i Markus-Evangeliet kap. 14, vers 12.
Desuden indgik der fisk, som en vigtig bestanddel af Jesu bespisningsunder.
Heller ikke Johannes Døberen, som ellers levede meget asketisk, var vegetar. Hans føde bestod i græshopper og vildhonning. Desuden bar han klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet. Det står beskrevet i Mattæus-Evangeliet kap. 3, vers 4.
Du spørger også om, hvorfor mange kristne dræber dyr og spiser kød?
Jeg tror, at det er fordi der i nytestamentlig kristendom ikke findes noget forbud mod at spise kød. Læs f.eks. 1. Korintherbrev kap. 8, vers 8 og 9. Hvad, Det Nye Testamente derimod advarer imod, er frådseri og det at gøre bugen til sin Gud. Bibelen anbefaler mådehold, også hvad angår mad og drikke.
Du har ret i, at drabets princip ikke fandtes i Paradis. I Guds oprindelige plan vedrørende vores kost indgik der ikke kød fra dyr. Drabets princip fandtes ikke. Men efter syndefaldet ændrede forholdene sig. F.eks. læser vi i 1. Mosebog kap. 3, vers 21, at Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde. Det forudsætter antageligt, at et eller flere dyr har måttet lade livet.
Desuden læser vi i 1. Mosebog kap. 9, versene 1-4, at Gud velsigner Noa og siger: „Alt, hvad der rører sig og lever, skal I have til føde. Jeg giver jer det alt sammen, ligesom jeg gav jer de grønne planter. Men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise.“ Dette sidste udlægges traditionelt med, at kødet skal være stegt eller kogt.
I nutiden er vi i dagens Danmark blevet meget bevidste om at spise sundt, og der er delte meninger inden for videnskaben om, hvorvidt mennesket er skabt til at spise kød. I arkæologiske udgravninger af bopladser, som man anser for at stamme fra de ældste mennesker, er der ikke spor af dyre-knogler, og det er derfor muligt, at de tidligste mennesker var vegetarer.
Der findes også videnskabsfolk, der siger, at vore tænder og kæber er bedst egnet til planteføde. Hvis man f.eks. sammenligner menneskets tandsæt med en ulvs tandsæt, så vil man se, at menneskets tænder er små og flade. Ulvens tænder er lange og skarpe – velegnede til at dræbe med og til at flænse kød. Menneskets tarmsystem er syv meter langt og minder på mange måder om tarmsystemet hos de planteædende dyr.

Menneskets tarmsystem er derfor bedre egnet til at fordøje planteføde end kød. På grund af det langvarige ophold kød får i det menneskelige tarmsystem, kan det udvikle mange skadelige og giftige stoffer, som kan være sygdomsfremkaldende. Derfor er det også at anbefale, at vi spiser kød med måde.
På den anden side er der meget, der tyder på, at der findes visse proteiner, vitaminer og mineraler, som vi mennesker har brug for, og som kroppen nemmere optager, når vi spiser kød.
Der foreligger en australsk undersøgelse foretaget af adventister, der selv er vegetarer, og den viste, at 73 procent af de undersøgte var i underskud af det vigtige vitamin B12. Er man i mangel på vitaminet B12, kan det fremkalde alvorlige skader på nervesystemet med følelsesløse fingre, hukommelsestab og depressioner til følge.
På den anden side viser undersøgelser, at antallet af dødsfald på grund af hjertesygdomme blandt vegetarer lå 28procent under antallet hos dem, der spiser kød. Undersøgelser viser også, at vegetarer havde 40 procent færre dødsfald på grund af kræft. Dette kan dog også hænge sammen med, at du generelt finder en sundere livsstil hos vegetarer med motion og afholdenhed fra alkohol og rygning.
Lad mig også her nævne, at kræft i tyktarmen og brystkræft sjældent forekommer i lande som Japan og Indien, hvor man kun spiser lidt kød, men masser af fisk og grøntsager.

Du spørger til sidst om min mening?
De fleste unge mennesker og vel også andre, som bliver vegetarer, bliver det, fordi de mener, at det er forkert at slå dyr ihjel. Nogle mener, at dyr har tanker og følelser, ligesom vi mennesker har det. Denne holdning må vi selvfølgelig respektere. Men at åndeliggøre det at være vegetar og at søge bibelsk belæg for dets rigtighed, det er, som jeg har vist det ovenfor, nok en tilsnigelse.
På den anden side ser vi en glædelig udvikling finde sted. Den består i, at man bliver mere og mere bevidst om, at dyrene skal behandles godt. Det er det, der hedder dyrevelfærd. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at man i England nu er i færd med af indføre et forbud mod den form for rævejagt, hvor man jager ræve og slår dem ihjel for fornøjelsens skyld.
Man må håbe, at det samme kommer til at ske med tyrefægtningen i Spanien.