Om det evige

– og „den jordiske filial“ skriver Helge Pahus inspirerende i sin nye bogMan kunne forvente, at når en teolog skriver en bog med titlen Evigheden, så får man også en udlægning af eskatologien (læren om de sidste tider). Det gør vi nok også, men på en helt anden måde, end man kunne forvente det.
Det er ikke en teologisk bog, hævder forfatteren. Den er heller ikke profetisk (?) – og dog! Måske er den snarere poetisk, men det er den dog heller ikke.
De dybsindige betragtninger bliver til enkle hverdagstanker med filosofiske anstrøg. Alt det, vi anser for virkelighed, forsvinder til fordel for den åndelige verden og dens virkelighed, hævder Helge Pahus. For i øjeblikket er vi jo bare „den jordiske filial af den himmelske herlighed“.

Gennem hele bogen citerer Helge Pahus „store og små mennesker“ – og der er også en del bibelcitater. Egentlig er det alle forfatteres lod, at vi er inspirerede af alle andre omkring os, men her kommer ærligheden og ydmygheden frem, for vi får at vide, hvorfra tankerne og citaterne stammer.
For eksempel et citat af Rich Warren: „Din identitet er evigheden, og dit hjemland er himlen – når du griber denne sandhed, vil du holde op med at bekymre dig om, at ’opnå det hele’ på jorden!“ Ud fra dette citat tegner Helge Pahus et sceneri, som ender ved den bageste kulisse på teaterscenen, som er virkeligheden – Guds rige, Livets flod!
Selv om bogen ikke handler om „de sidste tider“, men derimod om „målet“, så er der alligevel midt i bogen et kapitel om eskatologien, dog med den tilføjelse af ydmyghed, som er så kendetegnende for Helge Pahus: „Jeg ved det ikke!“ – men han ved det godt!!

I et kapitel midt i bogen „Himmel – eller en renoveret jord“ citerer Helge Pahus forfatteren David Lawrence fra bogen „Heaven: It’s not the end of the world“. (Himlen er ikke jordens ende). Her er spørgsmålet, om jorden skal renses – gennem ild – og blive ny – eller om den skal forgå. Det er en ganske interessant tanke. For så bliver talen om de to mænd på marken, hvor „den ene tages med og den anden lades tilbage“ – med modsat fortegn.
Den, der tages med, anser vi som „bortrykket – til evig frelse“, mens Lawrence mener, at den, der tages væk, går fortabt, mens den, der lades tilbage, frelses på en jord, som er renset gennem ild. Dette ud fra tanken om, at de sagtmodige skal arve jorden! Helge Pahus påpeger, at kirkefaderen Aurelius Augustinus (Augustin) havde en del tanker sammenfaldende med David Law-rence.

Naturligvis må der også være et kapitel om de forskellige domme, som Bibelen nævner: 1. Kristi Domstol, 2. Dommen over Nationerne og 3. Den store Hvide trone – lig Verdensdommen ved tidernes slutning.
Derefter får læseren glæde af, at Helge Pahus i 2003 brugte fem måneder (af sin fritid) på at læse kirkefaderen Augustins 1.400 siders værk „Gudsstaten“ (på tysk)! Vi, som til daglig kommer i Karlslunde Strandkirke, har stor glæde af den inspiration, som Helge Pahus har hentet fra dette værk. Nu bliver denne inspiration tilgængelig for alle danske kristne, som vil give sig i kast med hans nye bog.
Hvordan skulle Helge Pahus kunne skrive en bog om evigheden uden at have et centralt kapitel sidst i bogen, som hedder „Jesus den eneste vej“! Så ved enhver bibeltro kristen, hvilken kvalitet bogen har.
Personligt kunne jeg ikke skrive en bog på den måde, som Helge Pahus har skrevet den, men den har været til inspiration for mig.

Helge Pahus:
Evigheden
114 sider •125 kr.
Mediacellen