Sognepræst bliver lands- og informationssekretær
Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har ansat sognepræst Sten Nielsen som ny lands- og informationssekretær fra 1. marts 2005.Sten Nielsen er født i 1951 og oprindelig udlært automekaniker, men valgte senere teologien og blev færdig som cand. theol i 1983. Siden blev han sognepræst i Skanderup, indtil han i 1995 blev ansat som forstander på Indre Missions Bibelskole, Børkop Højskole. Siden begyndelsen af 2004 har han været sognepræst i Vindum i Viborg Stift.
Den nye lands- og informationssekretær har desuden været medlem af Indre Missions hovedbestyrelse.
– ole