Præster handlede fuldt forsvarligt

Biskop Erik Normann Svendsen har fuld tillid til præsters dæmonuddrivelserKØBENHAVN – De to københavnske præster Agnete Zimino og Erik Hviid Larsen har biskop Erik Normann Svendsens fulde opbakning og tillid, når de forsøger at hjælpe mennesker, der mener sig besatte af dæmoner.Biskoppen bad for nylig de to præster om en skriftlig redegørelse, efter at det var kommet frem, af de jævnligt praktiserede uddrivelse af dæmoner.
Men efter at have læst redegørelserne har biskoppen intet at udsætte på de to.
– Begge præster betragter deres hjælp til folk, der henvender sig i sådanne sager, som en del af deres sjælesørgeriske forpligtelse, forklarer Normann Svendsen til Kristeligt Dagblad.
Han hæfter sig desuden ved, at ingen af dem har anvendt særlige ritualer, og at begge er meget opmærksomme på at hjælpe folk med psykiske problemer og vrangforestillinger videre til relevant lægehjælp.
– Jeg har derfor fortsat tillid til, at de pågældende præster udfører deres hverv som sjælesørgere på et fuldt forsvarligt grundlag, slutter biskoppen.
– ole