Universitet i flygtningelejr
Det startede med seks elever, idag studerer 306 elever på det teologiske universitet i flygtningelejren i ThailandTHAILAND: I Udfordringen nr. 44 berettede jeg om mødet med Dr. Simon, som flygtede fra Burma for at hjælpe sit forfulgte folk.
I oktober 2004 var jeg igen i Mae La flygtningelejren på den thailandske side af grænsen til Burma. Her fortæller Dr. Simon om, hvordan der opstod et teologisk universitet i lejren.
Karen Baptist Bibelskolen blev startet i juni 1983 med fire lærere og seks studenter nær Mae La på den burmesiske side af grænsen. Samme år blev den, på grund af militærjuntaens offensive operationer, flyttet til Wallai ca. 60 km syd for Mae Sot, hvor den fortsatte undervisningen.
I 1990 angreb og indtog juntaens soldater stedet. Vi måtte forlade Wallai og krydse grænsen ind i Thailand. Her levede vi i forskellige flygtningelejre.
Samme år var jeg blevet valgt til rektor for bibelskolen. Jeg vidste dog ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var rektor uden skole, uden lærere og uden studenter.
Vi gik sammen i ledergruppen og bad til Gud om Helligåndens vejledning og ledelse. Vi ledte efter en passende plads til bibelskolen, og kom endelig til Mae La. Vi talte med de andre ledere i lejren, og blev enige om, at vi ville have bibelskolen genoprettet her, så vi kunne fortsætte undervisningen og udrustningen til tjeneste.
Vi har nu ved Guds nåde levet og tjent Herren i denne lejr i 14 år. Som Paulus siger: Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. 2. Kor. 4,7-9
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. Rom. 8,28.
Som bibelskole i en flygtningelejr afhænger vore liv og tjeneste fuldstændigt af den finansielle støtte fra vore brødre og søstre udenfor. Dette gælder enkeltpersoner og grupper af venner fra kirker, som har været trofaste og regelmæssigt besøger, opmuntrer, styrker og støtter os. Vi behøver deres fortsatte kærlighed, fællesskab og støtte. Vi vil bede vore brødre og søstre i Herren ud over verden om at komme og besøge, opmuntre og se, hvad Herren gør blandt flygtningene langs den thailandsk-burmesiske grænse.
Vi har i dette studieår indskrevet 306 studerende på bibelskolen i Mae La.
Ud over bibelskolen har vi børnehjem for 200 forældreløse børn. Vi er taknemmelige for den støtte, vi modtager til dette børnehjemsprogram.
Brug for fred
Vi har mere end problemer nok. Derfor, hvad vi virkeligt behøver, er hjælp og støtte. Mest af alt behøver vi genoprettelse af fred og stabilitet i vort eget land, så vi kan komme tilbage og leve fredeligt med vore rettigheder, frihed og værdighed som mennesker skabt i Guds billede. Vort presserende behov er at få stoppet militæroperatio-nerne imod vort folk og andre etniske minoriteter i Burma. Det er vor inderlige bøn, at Gud vil gribe ind og genoprette fred, retfærdighed og frihed. Vi vil også ydmygt opfordre alle vore venner, vore brødre og søstre i Herren, til at bede for os og hjælpe os, på de måder, de kan.
Uanset hvad, ved vi, at vi tjener den almægtige Gud, som er i stand til at gøre alt, og Han har den endelige kontrol, med det som sker i den verden, Han skabte. Vi har dette vidunderlige levende håb, som holder os oppe.
Det gør os i stand til at stræbe med alle de evner, styrke og muligheder, som Gud har skænket os og gennem hjælp, støtte og assistance fra vore brødre og søstre i Herren, så vi træner og udruster vore unge til det fremtidige lederskab af vort folk og vore kirker, slutter Dr. Simon.
Af Ingolf Bjørsted
