Bertel Haarder lover at lytte

Sidste fredags regeringsrokade blev til et ventet farvel til kirkeminister Tove Fergo, der afløses af partifællen Bertel Haarder, som tillige skal være undervisningsminister.
Dermed er kirken og skolerne igen samlet i ét ministerium, som det var i det oprindelige Kulturministerium for Kirken og Undervisningsvæsenet i 1848. Og som det sidst var tilfældet fra 1996-2000, hvor de radikale Ole Vig Jensen og Margrethe Vestager håndterede begge ministerområder.
Denne gang må det forventes, at Bertel Haarder særligt kommer til at tage sig af undervisningsområdet. Det nye regeringsgrundlag indeholder en lang række målsætninger på folkeskoleområdet, som Haarder er udset til at realisere.Og Haarder har vist, at han kan håndtere vanskelige ministerområder. Ikke mindst da han i 2001 blev hentet hjem fra sin aftægt i Europaparlamentet for at prøve kræfter med det sprængfarlige Ministerium for Integration og Udvikling. Og undervisningsområdet er ingenlunde nyt for Haarder, der var undervisningsminister fra 1982-1993. Desuden er Bertel Haarder kendt som tilhænger af friskoletanken.
Med de tunge opgaver i Undervisningsministeriet bliver 61-årige Bertel Haarder formentlig en noget mindre iøjnefaldende kirkeminister end sin forgænger.
Siden udnævnelsen har det svirret med store forventninger til ham fra det kirkelige landskab. Blandt andet fra Århus-biskoppen Keld Holm.
– Bertel Haarder vil nok have en anden stil og måske nogle andre dagsordener. Meget afhænger af, om den nye minister er lydhør for de ønsker, vi har bedt ham om at få en kompetenceudredning for om forholdet mellem stat og kirke. Jeg håber, vi kan overbevise ham om, at det er en god idé, siger Keld Holm til Ritzaus Bureau.
Og Haarder lover mere dialog om kirkepolitikken.
– Jeg er god folkekirkekristen og tilhænger af den kirkeordning, vi har, hvor det er politikerne, der skal sikre, at forkyndelsen har frit løb. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg er lutter øren, og tingene kan gennemføres på flere måder. Derfor skal der samarbejdes med de berørte parter, for vi skal finde et resultat, siger han til Kristeligt Dagblad.
Bertel Haarder er ikke uvant med det kirkelige. Som søn af en højskoleforstander har han fået Grundtvig ind med modermælken. Og da han i 1970 afleverede sit speciale i statskundskab ved Aarhus Universitet, var temaet Grundtvigs frihedssyn.
Af Ole Larsen