Derfor tabte KD valget
To førende politiske kommentatorer er enige om, at Kristendemokraterne kan rejse sig igen, og at partiet efterlader sig et etisk tomrum på Christiansborg
TV Avisens Henning Olsson:
KØBENHAVN TV Avisens politiske redaktør, Henning Olsson, er overrasket over, at Kristendemokraterne ikke slap gennem vælgernes nåleøje. Men det var forudsigeligt, at partiet ville miste nogle af sine gamle vælgere.
– Det dramatiske formandsskifte med Jann Sjursen og Marianne Karlsmose, delte meninger om partiets nye profil og navneskiftet fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne har kostet. Forandringer og profilskifte ville have givet negative dønninger blandt vælgere i et hvilket som helst parti. Og så skal man som parti ud og have fat i nye vælgere, og det har KD så ikke formået i tilstrækkelig grad.
Hvorfor ikke, tror du?
– Det kom til at stå lidt uklart, hvilket projekt den nye landsformand havde sat i gang. Med navneskiftet siger man, at man ønsker at blive et bredere parti. Men det indholdsmæssige og det nye stod måske ikke klart nok for vælgerne, der spørger sig selv: hvad får jeg ved at stemme på partiet?
Har KD været lidt for naive?
– Ja, det kan man godt sige. De har måske regnet med, at det gik af sig selv. Det gør det ikke. Men personligt havde jeg alligevel troet, at de lige ville slippe igennem nåleøjet. Meningsmålingerne pegede i den retning lige til det sidste. Men jeg tror, at partiet har en fremtid, påpeger Henning Olsson
– Opnår man ikke genvalg, bliver det let en ørkenvandring. CD er et eksempel.
– Men Kristendemokraterne har så dybe rødder med en trofast medlemsskare, at der kan vokse en ny plante frem. Til sammenligning har SF med 11 mandater knap 7000 medlemmer. Kristendemokraterne har omkring 6000.
– Men det kræver, at de kommer med nogle markante og konkrete politiske standpunkter. Når man siger, at familien skal have mere tid i stedet for penge, så må man konkretisere sin politik noget mere, end tilfældet var i valgkampen.
– I valgkampen i 1998, hvor partiet kom i Folketinget igen efter at have været ude i fire år, slog de, så vidt jeg husker, meget på miljøpolitik. Det fik de nogle af Venstres stemmer på, siger Henning Olsson.
Vil det hjælpe at skifte formand igen?
– Nej, det tror jeg ikke. Det løser ikke noget. Det er en klart defineret politik, der skal til. Marianne Karlsmose har klaret sig fint og flot. I de afsluttende tv-debatter for eksempel. Men det er sværere at slå igennem i medierne for en partiformand, der er valgt uden for folketingsgruppen påpeger Henning Olsson.
– Som et lille parti har deres politiske indflydelse været begrænset i sidste valgperiode, fordi regeringen ikke har været afhængig af deres støtte.
– Men deres indflydelse har alligevel været ret væsenlig. Man kan sige, at partiet har været saltet i den demokratiske debat på etiske områder.
– Og deres familiepolitik, som de i årevis har ført langsomt, men sikkert, har været med til at sætte familien på dagsordenen. Når Anders Fogh nedsætter et familieministerium, er det fordi, han fornemmer, at familiepolitik er væsentligt. Det er indirekte KDs politik, vurderer han.
TV2 Nyhedernes Kaare R. Skou:
KØBENHAVN – Personligt synes jeg, det er en skam, at Kristendemokraterne er røget ud. Nu mangler man simpelthen en livsanskuelse repræsenteret i Folketinget, som ingen af de andre partier repræsenterer.
Det siger TV2Nyhedernes politiske redaktør og kommentator, Kaare R. Skou, der dog kraftigt pointerer, at partiet skal gøre sig mindre afhængigt af de borgerlige kernevælgere.
– Det har spillet en væsentlig rolle i valgnederlaget, at kernen i partiet er meget domineret af – ikke nødvendigvis Indre Mission, jeg er også lidt ked af at kalde dem for fundamentalister – men en ret konservativ opfattelse af kristendom, som man finder mange steder i det vestjyske. Derfor har partiet aldrig bidt sig fast i de mere frisindede, kirkelige kredse.
Tænker du på abortspørgsmålet?
– Ikke bare det, men også synet på bøsser og lesbiske og synet på ægteskabet som en nærmest hellig institution.
– Partiet var også for længe om at pege på en statsministerkandidat. Det kan man ikke. Det er at holde vælgerne for grin at være så længe om det.
– Men partiet står i et dilemma. Partiets menneskesyn og livssyn var i det hele taget bedre repræsenteret ved at fravælge de borgerlige. Men da har du igen den dominerende konservative fløj i partiet, som ser rødt, hver gang man taler om en socialdemokrat.
– Det giver partiet et kæmpemæssigt problem over for dem, der stemmer uden for Skjern, påpeger Kaare R. Skou.
Hvordan har Marianne Karlsmose klaret sig?
– En kritik af Marianne Karlsmoses person er ganske uberettiget. Det handler ikke om at få et nyt navn. Rent gennemslagskraftigt på tv kan hun sagtens være med.
– Men det giver altid et handicap for et parti med en partiformand, der ikke sidder i Folketinget. Så det taget i betragtning har hun klaret sig udmærket.
Hvilke fingeraftryk har Kristendemokraterne sat på det politiske liv på Christiansborg?
– De har måske ikke sat så store fingeraftryk på lovgivningen, men man kan sige, at hele den tone, der er i Folketinget, har de sat deres præg på. Der er ikke andre politikere til at tage spørgsmålene op fra en etisk, humanistisk – du kan godt kalde det en lidt filosofisk vinkel, som KD gjorde.
– Selv om der er andre kirkefolk i Folketinget, som Birthe Rønn Hornbech (V), Søren Krarup (DF), Jesper Langballe (DF) og Karen Klint (S), så løfter de aldrig debatterne op på det niveau, som Kristendemokraterne var i stand til.
– Uden KD vil der komme til at mangle en dimension i Folketingets debatter.
Så de har påvirket noget indirekte?
– Ja, også i debatter, der ikke handlede om etik. For eksempel krigen i Irak. Mens Dansk Folkeparti ser det som en religionskrig og et opgør med islam, og de andre partier ser det som et led i magtspillet i verden, så har Kristendemokra-terne i høj grad anskuet det fra en medmenneskelig og en etisk humanistisk vinkel ved at spørge, om man egentlig kan handle sådan mod FN, som man har gjort.
Tror du, de kan komme igen?
– Ja, det har de jo vist før, at de kan. Hvis der er noget parti, der har en chance for at komme igen, så er det Kristendemokraterne. CD har ikke en chance. Men Kristendemokraterne er et velorganiseret parti med en stor medlemskreds og mange kernevælgere, der gerne vil gøre et stykke arbejde, lyder vurderingen.
