Karlsmose: Nu skal vi tænke os grundigt om

Kristendemokraternes valgnederlag betyder, at Folketinget kommer til mangle etisk rygrad, mener Marianne Karlsmose. Nu skal partiet i tænkeboks frem mod næste valgFor anden gang i løbet af 11 år røg Kristendemokraterne (tidl. Kristeligt Folkeparti) ud af Folketinget.
Udfordringen fangede Marianne Karlsmose på valgaftenen kort før avisens deadline. Og hun maner til at slå koldt vand i blodet:
– Nu skal vi først og fremmest tænke os rigtig godt om. Hvis vi ikke i en tid som nu med fokus på familieliv, værdier og etik kan samle to procent af befolkningen, så må vi spørge os selv, hvad der så skal ske.

Har i ført valgkamp på en forkert eller uheldig måde?
– Nu er det jo nemt at være bagklog. Vi har fået megen sympati og positiv respons rundt omkring, men det har ikke været nok til at rykke de dårlige tal fra meningsmålingerne opad. Vi har hængt for langt bagefter hele vejen igennem til, at vi har kunnet flytte noget i valgkampen. Det har også været svært med den store fokus på de to spidskandidater.

I har skiftet navn og formand. Hvad mere skal der til?
– Det er det alt for tidligt at skulle sige noget om nu. Nu skal vi tænke os grundigt om.

Er det de kristne, som har svigtet jer?
– Nu skal men ikke blande kristendom og politik på den måde, men det kan da godt være, at der er nogle kristne, der nu vil spørge sig selv, om det var det værd ikke at stemme på os.
– Men når det kommer til politik, så er kristne ikke en homogen gruppe, men har holdninger som stritter i alle mulige retninger.

I har tidligere spillet en rolle i satspuljeforhandlingerne, så kristne organisationer også har fået deres del af de offentlige midler. Betyder valgnederlaget, at der bliver færre penge til kristent arbejde ved næste satspuljeforlig?
– Ja, vi kommer jo til at mangle, men det er ikke os der bestemmer. Det er vælgerne, der taler.

Er der andre områder, hvor man vil mærke jeres fravær i folketingssalen?
– Ja, helt sikkert. Når det kommer til børn, så vil de andre partier gerne tale med os, men når det skal blive konkret, ender de med at give flere penge frem for tid til børnene.
– Folketinget kommer også til at mangle en etisk rygrad. Der er for eksempel ikke nogle til at kæmpe for de ufødte barns rettigheder.

I slutningen af valgkampen foreslog I, at det offentlige skulle oprette en stamcellebank med celler fra nyfødte børns navlestreng. Glider det forslag nu ud i glemsen?
– Stamcelleforslaget kan man da håbe overlever, da der var andre partier, som bakkede idéen op. Men når man i forvejen har åbnet op for at tage stamceller fra fostre, så frygter jeg, at det snarere går mere i den retning.
– Og det er en glidebane vi kommer ud på, hvor det er menneskesynet, der skrider, erklærer Marianne Karlsmose.