KFUM & KFUK holder kursus for aleneforældre
FRØSTRUPHAVE – KFUM & KFUK inviterer de første dage af påskeugen til kursus for aleneforældre.
Det sker på Frøstruphave Efterskole i Vestjylland fra den 23.-25. marts.
Kurset henvender sig til forældre, der er blevet alene efter skilsmisse eller ægtefællens død. Og kurset vil give mulighed for at blive tanket op psykisk, socialt og åndeligt, så der kan blive mere overskud i hverdagen, lover arrangørerne.
Desuden er kurset en god mulighed for at møde andre i samme situation.
Terapeut Åge Salling Poulsen vil fortælle om at gennemarbejde sorgen og genopbygge selvværdet. Og tidligere sekretær Calle Thams vil give sit bud på fordele og ulemper ved at leve alene eller gifte sig. Desuden vil han forsøge at besvare, om man som kristen kan gifte sig igen.
– ole