Grønlændere holder påskelejr
KOLDING – Den kristne grønlandske forening UNA holder påskelejr på International Apostolsk Højskole i Kolding fra den 24.-26. marts.
Foreningen henvender sig til grønlændere, som bor i Danmark, og har blandt andet som formål at udbrede evangeliet til grønlændere i Danmark. Desuden ønsker UNA at binde de grønlandske
grupper sammen, som allerede har fundet sig til rette i danske menigheder.
Målet kommer også til udtryk på lejren, som netop har til formål at bygge relationer på tværs af landsdele og kirkeskel.
Temaet for påskelejren er Hele og fri mennesker, og der bydes på lovsang, seminarer og undervisning.
Hovedtaler på lejren er Anette Larsen, der i flere år har rejst som underviser i Danmark.
Desuden holder UNA på lejren sin årlige generalforsamling.
– ole