Kristen araber til årsmøde
VEJLE – Når Den Danske Israelsmission den 9. april holder sit årsmøde i Vejle Missionshus, er det med den kristne araber Samuel Aweida fra Israel som hovedtaler.Aweida er opvokset i en kristen arabisk familie i byen Haifa og har siden han var syv år været aktiv i den messianske menighed Beit Eliahu. På årsmødet skal han blandt andet fortæller om menigheden i Haifa og om den messiansk-jødiske bevægelse i Israel generelt.
Årsmødet byder også på en formandsberetning og en drøftelse om, hvordan man sætter mere fokus på israelsmission i menighederne. Desuden medvirker en dramagruppe fra Børkop Højskole og sanggruppen Choix.
– ole