Gigantgenbrug åbner til juni
ODENSE – Det er formentlig Danmarks største genbrugsbutik, som Danmission åbner i Odense den 1. juni.
Selve butikken bliver på omkring 1500 m2 hertil kommer omkring 350 m2, som bliver brugt til at gøre effekter klar til salg samt til personalerum m.m.
I øjeblikket har Danmission to genbrugsbutikker i det såkaldte Skibhuskvarter i Odense C, og det er de to butikker, som til juni flytter sammen i en ny butik. Det vil ifølge genbrugskonsulent Jens Hebsgaard kræve 90 frivillige medarbejdere at drive den ny butik, og han forventer, at den årligt vil give et overskud på omkring en million kroner. Pengene fra butikken går til Danmissions arbejde i Afrika og Asien.
– jeli