Nye medarbejdere i IM
Indre Missions Hovedbestyrelse har for nylig holdt møde i Nykøbing Falster, og i den forbindelse blev der budt velkommen til nye medarbejdere og taget afsked med gamle.Nye ansatte er den 23-årige dramaturgistuderende Thilde Silkjær Kofod, Silkeborg, der pr. 1. august er ansat som dramakonsulent på halv tid. Cand. scient i biomedicin Helle Noer fra Esbjerg tiltræder samme dato en halvtidsstilling som kreativ medarbejder. Og Jericho Cabiles Alegre fra København er pr. 1. juni ansat som tværkulturel medarbejder ved Internationalt Kristent Center i Bethesda i København. Han er filippiner og dansk gift med Camilla, der er ansat som karré-medarbejder ved Kingos Kirke på Nørrebro.
Samtidig blev der taget afsked med to fastansatte. Rejsesekretær og tidligere generalsekretær Jens Mortensen fra Fredericia fratræder den 30. april efter over 40 år i Indre Mission. Desuden er indremissionær Poul Noer fra Ølgod allerede fratrådt.
Mødet bød også på en enkelt forflyttelse af en missionær. Det drejer sig om indremissionær Carsten Mikkelsen fra Næstved, som i løbet af sommeren flytter til Kolding, hvor han skal fungere som kredsmissionær.
– ole