Prædikant: Muhammed var en forvirret pædofil
SVERIGE: Runar Søgaard fra den nu konkursramte frikirke Karisma Center Stockholm er kommet i den svenske og norske presses søgelys efter en prædiken, som han holdt den 20. marts.
Ifølge svenske Aftonbladet sagde Søgaard følgende:
– Muhammed, Allah
Mu-hammed, han er ingen Gud. Han var en forvirret pædofil. Det er sandt. Læs historien om, hvad Muhammed gjorde. Han giftede sig med ni-årige og 11-årige.
Runar Søgaard har afvist at trække sine ord tilbage.
– Læs historiebøgerne, så lærer du lidt mere, siger han til Aftonbladet.
Aftonbladet spurgte også Søgaard, hvorfor han i en prædiken havde kaldt Buddha for fed, rund og brun. Til dette svarer Runar Søgaard, at det var ment som en spøg.
Aftonbladet har fået fat i Søgaards prædiken ved at købe den på cd via Karisma Centers hjemmeside. Når sagen har fået så stor opmærksomhed i både svenske og norske medier, så skyldes det, at norske Runar Søgaard er sangeren Carolas eksmand.
– jeli