3000 samlet til bøn i Sverige
SVERIGE: 11. juni samledes flere tusinde kristne i Stockholm til bøn for Sverige. Bønnerne udtrykte en længsel efter forandring, såvel af samfundet som af kirken.Lørdag den 11. juni blev der afholdt nationalt bedemøde i Sverige. De 3000 deltagere kom i busser fra kirker i landet, dog primært fra frikirkesammenhænge.
Per-Åke Eliasson fra Kristent Center i Örebro forklarer til Troens Värld, at formålet med en sådan bededag ikke kun er at bede for landet. Den skal samtidig være en anledning for kristne til at samles og komme ud af den selvvalgte isolering og modløshed. – De kristne skal udtrykke en vilje til at tage ansvar for landet. Præcis som i gamle vækkelsestider, udtaler han.
På mødet blev der blandt andet bedt for familierne, skolerne og de ufødte børn. Bedemødet sluttede med at sætte kirken, den manglende enhed og vækkelse i fokus.
– mbc