Præst for Europas største menighed besøger Danmark
København får besøg af præsten Sunday Adelaja, der har skabt en menighed på over 20.000 medlemmer i UkraineDet begyndte med en lille bibelstudiegruppe på syv personer i Kiev for 11 år siden. I dag er det vokset til Europas største menighed med over 20.000 medlemmer. Navnet er The Embassy of God.Det og meget mere vil manden bag det hele, afrikaneren Sunday Adelaja, fortælle om på en vækkelseskonference i København arrangeret af International Harvest Christian Centre.
Det sker den 4.- 6. juli i Frelsens Hærs Templet på Frederiksberg Allé i København.
Sunday Adelaja er oprindelig fra Nigeria. Han flyttede til Kiev i Ukraine i 1993, hvor han følte sig tilskyndet af Helligånden til at starte en menighed. Han bruger i dag de profetiske og evangelistiske gaver, og helbredelsens gave er også virksom i hans tjeneste, hvor utallige mennesker har oplevet helbredelse, genoprettelse og udfrielse.

