Webers sidste sommerstævne
FJELLERUP – I 42 år har Aase og Per Weber været en uadskillelig del af organisationen Ordet & Israel. Men nu har landslederparret besluttet sig for at stoppe, og på Ordet & Israels Sommerstævne den 24.-26. juni siger organisationen officielt tak for de mange års indsats.
Sommerstævnet finder sted på Djurslands Efterskole i Fjellerup, hvor man også får besøg af Daniel Yahav, der er præst i en messiansk menighed i Tiberias, samt sangerinden Signe Walsøe.
På sommerstævnet fejrer Ordets & Israels ungdomsorganisation Joffi desuden 20 års jubilæum med lagkage, balloner, flag og festlige taler.
– ole