Dansk præst til New York
Danske Sømands- og Udlandskirker har ansat sognepræst Kristian Hein, Ålsgårde, som sømandspræst ved den danske sømandskirke i New York pr. 15. september.
Kristian Hein, 36 år, har været sognepræst i Hellebæk og Hornbæk pastorater siden 1999. Han er født og opvokset i Esbjerg og er cand. theol. fra Århus Universitet. Han er gift med fuldmægtig Kiaan Stenkjær. Parret har to små børn.