Forbønslinje fik 1000 opkald

For godt to år siden startede den katolske Skt. Nikolaj menighed i Esbjerg S.O.S. forbønslinjen for mennesker, der har brug for en samtale og velsignelse samt en forbøn. Lørdag den 13. august kom opkald nr. 1000.
Linjen betjenes af frivillige fra menigheden og befinder sig i et lille havehus, der engang tilhørte Skt. Josefssøstrene. Havehuset er nu bygget om og hedder „Pilgrimshuset“ og er indrettet som et bedehus. Alle, der ringer ind, får forbøn over telefonen, men bliver også bragt frem i bøn efter samtalen foran Jesus i „Det Hellige Sakramente“.
Linjen er anonym, og man kan ringe hver torsdag, fredag og lørdag aften fra kl. 20.00-23.00 på tlf. 75181808.
– nord