Tilbage til Liberia

Inge og Finn Hougaard

Den 7. september rejser missionærerne Inge og Finn Hougaard til Liberia udsendt af Dansk Ethioper Mission. De har tidligere været i Liberia i 1981-86.
– Vi er klar over, at Liberia, kirken og folket er forandrede efter de 14 års borgerkrig i landet, siger Finn Hougaard, der ser frem til igen at flytte til Totota, et par timers kørsel fra hovedstaden. Inge og Finn skal undervise præster og evangelister på Den lutherske Kirkes lægmandscenter og være med i kirkens arbejde med traumeheling og forsoning. En tredje „genbrugsmissionær“, Ingrid Kafton Smidt, rejste allerede i april til hovedstaden Monrovia.
-hanne