To nye medlemmer i Danmissions bestyrelse
Danmissions repræsentantskab nyvalgte lørdag den 3. september indvandrerlærer Kirsten Gammelgaard Poulsen, Aalborg, til bestyrelsen. Fabrikant Knud Lauritsen, Tarm, og sognepræst Anne Dolmer, Grejs, blev genvalgt. Der var syv kandidater opstillet.
På et bestyrelsesmøde lige efter repræsentantskabsmødet vedtog Danmissions bestyrelse at besætte den ledige post som bestyrelsesvalgt medlem med ph.d. i missionsteologi
Jørgen Skov Sørensen.
Jørgen Skov Sørensen er ansat ved Center for Multireligiøse Studier på det teologiske fakultet i Århus og var i en årrække missionssekretær for Østasien i det daværende DMS. I 1999 fik han stipendium til ph.d.-studier ved Selly Oak i Birmingham.