Frikirke bygger bro til nydanskere

FREDERIKSVÆRK – Frikirken Salem i Frederiksværk, som er en menighed i Det Danske Missionsforbund, har besluttet at bygge bro mellem danskere og nydanskere, skabe venskaber og være med til at hjælpe til en bedre integration.

Blandt de medvirkende var et afrikansk gospelkor fra Hvidovre

Første skridt på vejen var en stor og flot multikulturel koncert med et afrikansk gospelkor fra en migrantkirke i Hvidovre, kristne tamilske sangere og dansere fra Frederiksværk, solosang af en nigeriansk pige, Ete Iboi fra Frikirken Salem og solosange af en anden af menighedens egne, Sejer Anneberg.
Næste skridt bliver en række International Food Parties, hvor man deler fællesskab over en internationale og eksotisk buffet, hygger og morer sig sammen og danner venskaber. Tredje skridt bliver forhåbentlig at føre nydanskere, der har fået venner i menigheden ind i menigheden.
Bjarne