Peres drømmer om et nyt Mellemøsten

– Der skal være en klar skillelinie mellem religion og stat, siger vicestatsminister Shimon Peres, der tror på, at fredens projekt stadig har en chance i MellemøstenISRAEL – Shimon Peres vil have et nyt Mellemøsten i en ny verden, hvor økonomi er stærkere end militær. Og så lægger han vægt på, at religion og politik skal holdes adskilt.

– Freden søger regeringer. Der er en mulighed for at fortsætte fredsprocessen, men den regeringsmæssige situation er lidt forvirrende, siger Shimon Peres, der er vicepremierminis-ter og leder af Arbejderpartiet i Israel.

Shimon Peres har sit kontor i en høj bygning i Tel Aviv. På døren er der et tydeligt skilt med ”vicepremierminister”.
Lige inden for kontoret hænger der et billede af Israels første statsminister David Ben-Gurion og hans medarbejdere, blandt andre Shimon Peres.

Peres giver hånd til skribenterne fra Finland, Danmark, Norge og Holland. Så viser han vej til en hjørnesofa i grønt, inde på kontoret. Selv om han lige er kommet hjem fra USA, virker han ikke træt efter flyveturen. Og da han får spørgsmålet, om han har snakket med statsminister Ariel Sharon (76) om at starte et ”gammelmandsparti” kommer der et kontant nej, før han fortsætter.
– For det første. Vi er ikke gamle, vi er unge.
Peres er en mand, som snakker lavmælt, når han møder journalister. Men efterhånden som engagementet stiger, øges intensiteten i hans stemme. Han kan også råbe, når debatten bliver hed i Knesset.
– Vi kan ikke have et gammelt Mellemøsten i en ny verden. Før eller senere vil Mellemøsten blive nyt, ligesom verden er ny, siger lederen for det israelske Arbejderparti, Shimon Peres, og fortsætter:
– Kan Europa gå tilbage til tiden før Den Europæiske Union. Det er nonsens. Se, hvad der sker i Kina og Indien. Moderne økonomi har større styrke end en klassisk armé. Grænser bliver mindre vigtige. Åbenhed er en betingelse. Det er en verden i forandring. Jeg håber, at jeg på min lille måde tjener som en øjenåbner.
– Er der behov for et nyt politisk kort?
– I hundrede år var zionisme et spørgsmål om geografi. I dag er zionisme noget, der handler om demografi… Vi ønsker ikke at blive en besættelsesmagt, vi ønsker ikke at kontrollere andres liv. Dette er først og fremmest et moralsk valg, siger Peres.

– Var bosættelsespolitikken en fejl?
– Jeg har sagt offentligt, at det var en fejl. Jeg er stolt over, at vi har et demokrati, som er i stand til at skabe flertal for at rette op på fejl.
– Du har sagt, at Gaza er trin A og der er et trin B og C. Hvad er det?
– Forvent ikke, at nogen før valget skal forklare Israels tilbagetrækningsposition. Men jeg tror, at næste stadium er at gøre noget ved situationen på Vestbredden, så vi kan begynde på at forlade området. Såfremt sikkerheden er tilfredsstillende, skal vi fortsætte arbejdet for fred, sådan som køreplanen lægger op til.
– Hvad med spørgsmålet om Jerusalem?
– Lad det ligge til næste gang. Lad palæstinenserne først vise, at de kan regere i Gaza. Hvis de ikke klarer det, vil vi alle være hjælpeløse.
– For første gang i historien har det palæstinensiske folk et stykke land. Gaza var tidligere under egyptisk kontrol, mens Vestbredden blev kontrolleret af Jordan. Det er kun Israel, som har givet dem muligheden for at styre Gaza på egen hånd. De bør ikke misbruge den, råder Peres.

– Hvordan ser du på religi-onens plads i Mellemøsten?
– Jeg tror ikke, du kan styre et demokratisk land, hvor der ikke er en klar skillelinie mellem religion og stat. Hvorfor? Jo, fordi politik er et spørgsmål om kompromis. Hvis man ikke kommer frem til et kompromis, vil man dræbe hinanden. Religion handler om positioner, hvor man ikke kommer frem til et kompromis. Af den årsag er der en konstant konflikt.
– Iran er et konfliktcenter, fordi religiøse mennesker og ayatollaher ønsker at styre politikken. Religion er religion. Blandt muslimer, kristne og jøder har du mange variationer, og for hver af dem er de andre totalt ureligiøse.
– De kan enes om en ting, at der er en Herre i himmelen, men om Herrens tjenere har de hver deres egne synspunkter. Luther kom, ikke fordi han var ureligiøs, men fordi han mente, at den (religionen) skulle reformeres. Også i jødisk liv har vi reformerte synagoger.

– Lad os sondre mellem religion som en tro og religion som en administration. Her må vi være klare.
– Jeg tror ikke, at vi står overfor et sammenstød mellem civilisationer. Jeg tror, det er et sammenstød mellem generationer. Der er en ung religiøs generation, som ikke ønsker at træde ind i en ny verden, en ny tidsalder. Det er årsagen til deres terror og oprør. Men de kan heller ikke leve i den gamle tid. Så skaber de en tragedie for deres folk, mener Peres.

– Vi er nu i en situation, hvor ”freden” søger regeringer. Der er en mulighed for at fortsætte fredsprocessen, men den regeringsmæssige situation er lidt forvirrende.
– På den palæstinensiske side er de palæstinensiske myndigheder nødt til at gøre det klart, at det er dem, der regerer, ellers bliver det vanskeligt at forhandle. Når det gælder Israel, så har vi valg efter valg.
– I Europa er man på en måde optaget af sig selv, og det, der sker i Tyskland, sætter et andet spørgsmålstegn. I USA er man optaget af New Orleans. Så uanset hvor du kigger hen, er der et skifte, når det gælder koncentration.
– Som arbejderpartimedlem eller arbejderpartileder er det min opgave at bygge et stabilt flertal for fred. Personligt føler jeg, at jeg mere end at holde af mit parti, må holde af freden… Jeg er mindre interesseret i regeringens portefølje end i fredens portefølje, siger Shimon Peres.