Rejsebrev fra FOD-rejsen til Jerusalem
For fem uger siden startede vores livs oplevelse en tidlig lørdag morgen nemlig en rejse til fods gennem Europa.
ved floden Weser i Tyskland
For fem år siden fik vi idéen, at vi ville på en pilgrimsrejse til Jerusalem. I starten ville vi flyve derned for at fejre påske og ikke andet. Så fik vi pilgrims-flyrejse galt i halsen og besluttede at vandre mod Jerusalem.
I dag er vi i Homberg, der ligger ca. 40 km syd for Kassel i Tyskland. Ofte sover vi i menighedshuse, i telt ved kirken eller ved private med tilknytning til kirken. Disse uger har måske været de mest indtryksrige i vores liv.
Selvom det lyder mærkeligt, har vi ikke haft så meget tid til stilhed og eftertænksomhed, som vi havde forventet. Til gengæld har vi oplevet Gud på utroligt mange andre måder. Vi har aldrig oplevet så megen velsignelse og så tydeligt forstået vigtigheden af bøn og forbøn.
Vores største oplevelse var en aften, hvor vi endnu kl. 19.00 stod i regnvejr og ikke vidste, hvor vi skulle sove om natten. Vi kom til en kirke, men ingen svarede på det telefonnummer, vi fandt der.
Vi gik videre og fandt en kirke med tændt lys – en lørdag aften. De var ved at gøre klar til en børnefest dagen efter. Da vi spurgte om lov til at slå telt op bag kirken, fik vi nej. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi kirken så skulle være åben til toiletterne. Til gengæld tog en kvinde os med hjem til varm mad, varmt bad og redte senge.
Større velsignelse skal man lede længe efter, vi havde jo kun håbet på en teltplads.
Dagen efter var vi med til gudstjeneste, hvor vi blev bedt for. Under kirkekaffen fik vi så mange adresser, at vi flere uger efter havde gavn af dem. En pige gav os sågar nøglen til sine forældres hus, selvom vi var fuldstændig fremmede.
Hver gang vi har haft et problem, er det altid blevet løst på den mest forbløffende måde. Hjælpen er der, næsten inden vi finder ud af, at vi har brug for den.
På en tur som denne oplever man naturen på en ganske anden måde, end man gør til daglig. Da vi startede, var kornhøsten i fuld gang. I dag er det kartofler, der bliver hentet hjem. Træerne er ved at blive gule og aftenerne korte. Det mærker man især, når man skal nå dagens mål inden mørkets frembrud.
Heldigvis, for os, kan man i år endnu ikke mærke efterårets komme temperaturmæssigt. Vi glæder os over hver sommeragtig dag. Nu står vi overfor bjergene og et ganske andet sprog i det sydtyske, end vi nu er vant til. Vi er spændte, men også fortrøstningsfulde.
Hvad vi har oplevet indtil nu, har ganske enkelt været fantastisk velsignet.
Hilsen til Ung Udfordringen fra Johanne og Mai-Britt
