Baptister vil bruge en million kroner på integration

Baptistkirken i Danmark sætter nu stort ind på at integrere de nydanskere, der er kommet til landets baptistkirker.Baptistkirkens Missionskomite besluttede på et møde for nylig at afsætte en million kroner til integration. Halvdelen skal bruges til etableringen af en ny international menighed i Vejle. 100.000 kroner ydes som økonomisk hjælp til nydanskere, der ønsker at deltage i Baptistkirkens årlige missionsstævne til sommer.
En stor del af de sidste 400.000 kroner går til Kirkernes Integrations Tjeneste, der arbejder på at bygge bro mellem landets frikirker og nydanskere. Desuden er der afsat penge til støtte for fem etniske menighedsgrupper i Baptistkirken.
– ole