Ung politiker skal lede Café Hang Out

FREDERICIA – Ungdomscafeen Hang Out i Fredericia, der har rødder i Apostolsk Kirke, får pr. 1. januar ny leder.Det bliver den 24-årige Peder Tind, der var med til at etablere cafeen i 1998 og siden har deltaget i arbejdet, både som frivillig og som lønnet medarbejder. Han har siden 2003 læst statskundskab ved universitetet i Odense og skal fremover arbejde i Café Hang Out tre dage om ugen.
Peder Tind er mest kendt for sit politiske engagement. Trods sin unge alder har han allerede være kandidat ved to kommunalvalg og et folketingsvalg for Kristendemokraterne. Ved det seneste kommunalvalg i november var han ganske tæt på at opnå valg.
På lederposten i Café Hang Out afløser han Mads Lauridsen, som dog fortsætter som medarbejder i cafeen tre dage om ugen. Resten af tiden er han ansat som gadepræst og leder af Apostolsk Kirkes evangelisationsarbejde i Fredericia. Ansættelsen er et udtryk for, at kirken gerne vil udruste sine medlemmer til i højere grad at sprede det kristne budskab i deres hverdag.
– ole