Danmission udsender senior-volontører

Dansk missions- og dialog-samarbejde er parat til at sende modne kristne til IndienMange nødhjælpsorganisationer har gode erfaringer med at sende efterlønnere og pensionister ud som volontører. Den erfaring vil også missionsselskabet Danmission benytte sig af.

Mange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens de endnu har helbredet i behold. Nu vil Danmission bruge „det grå guld“ som volontører i et nyt dialogprojekt. (Modelfoto)

Projektet hedder Vestens 50+ og er en „storebror“ til missions- og dialogprojektet Vestens Unge, som Danmission driver sammen med IKON-Danmark.
Det er nemlig ikke kun unge, der kan bruges som volontører under fjerne himmelstrøg. Ofte er opgaverne af en karakter, hvor det er vigtigt at have livserfaring.
Det første hold modne volontører rejser til Indien fra september til december 2006. Inden da venter tre ugers kursus. I Indien skal deltagerne blandt andet opholde sig i buddhistiske klostre, hos hinduistiske guruer og i kristne ashrams, hvor de møder mennesker af anden tro i dialog.
I byen Tirucannamalai skal de deltage i arbejdet på den lokale kirkes tværreligiøse dialogcenter og engagere sig i kirkens sociale arbejde blandt udstødte mennesker.

Kræver godt helbred

Deltagerne betaler selv alle udgifter, og selv om Vestens 50+ kan regne med indkvartering under mere komfortable former end Vestens Unge, kræver det et godt helbred at deltage.
– ole