Færre danskere bliver muslimer end hidtil antaget
2500 danskere er konverteret til islam de seneste 10-15 år. Der er forholdsmæssigt flere muslimer i Danmark, der bliver kristneDen islamiske vækkelse har ikke så godt tag i Danmark, som man hidtil har troet. På muslimske hjemmesider opereres med 4-5000 konvertitter. I den nyligt udkomne bog Når danskerne skifter tro (Unitas 2005) refereres til 3-3500 danskere, som er konverteret til islam.
Men selv det tal er for højt. En helt ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at tallet er nede på ca. 2500 og det skal endda tages med et vist forbehold. De fleste konvertitter er unge danskere, som tilslutter sig islam i private og uformelle miljøer. Og altså ikke officielt ved at udtale den islamiske trosbekendelse i overværelse af en imam.
Det kom frem under en minikonference om trosskifte og konversion arrangeret af Haderslev Stift torsdag d. 12. januar. Her fremlagde antropolog og religionssociolog Tina G. Jensen den undersøgelse, hun de sidste par år har udført blandt 233 etniske danskere, som er konverteret til islam. Sammen med antropolog Kate Sørensen fulgte hun 60 personer i et såkaldt feltstudie fra januar 2004 til april 2005 og foretog derefter en spørgeskemaundersøgelse blandt 173 konvertitter.
Undersøgelsen afdækker blandt andet, hvorfor etniske danskere konverterer til islam. Tina G. Jensen skelner mellem religiøse, kulturelle og politiske bevæggrunde:
– Konvertitter er typisk religiøst søgende mennesker på jagt efter livets mening. De mærker et religiøst savn, uanset om de betragter sig selv som religiøse eller ej.
– Andre fascineres af den muslimske kultur. De betages af traditionelle værdier i et samfund præget af opløsning.
Islam er blevet et alternativ i en overvejende kristen kultur på grund af indvandringen. Muslimer er meget synlige i deres religionsudøvelse, og mange muslimske organisationer er meget missionerende. Det er for eksempel muligt i København at få en dansk lektion i islam hver eneste dag, oplyste Tina G. Jensen.
– Og mærkeligt nok har den negative medieomtale af islam og muslimer siden terrorangrebet d. 11. september øget interessen for islam. Mange omvender sig af politiske årsager. De kritiserer den vestlige materialisme og sympatiserer med de undertrykte og fattige.
På minikonferencen gav konsulent og ph.d. Mogens Mogensen en oversigt over konversioner i den modsatte retning. Fra 2000-2004 er 304 muslimer konverteret til kristendommen, 158 i folkekirken og 146 i frikirker.
– Det lyder ikke af meget, men statistikker kan bruges til mange ting, sagde han med et glimt i øjet. – Sammenlignet med det samlede antal muslimer og kristne i Danmark er kun en halv promille af danskerne konverteret til islam, mens hele fire promille af muslimerne i Danmark er konverteret til kristendommen.
Den største konverteringsbølge i Danmark er dog fra kristendom til verdslighed.
– Siden Anden Verdenskrig har folkekirken mistet 10 porcent af sine medlemmer, så kun 83 procent af den danske befolkning er medlemmer i dag.
Der er dog ikke noget, der tyder på et decideret religionsskifte i Danmark i lighed med dengang, danerne blev kristne for 1000 år siden, og reformationen gik sin sejrsgang for 500 år siden. Danmark er i stedet blevet et multireligiøst samfund på grund af mødet med andre kulturer – et møde, der også gør sit teologiske indhug i folkekirken og skaber et kludetæppe af trosforestillinger:
– Når 25 procent af danskerne tror på reinkarnationslæren, inkluderer det jo en hel del folkekirkemedlemmer.
Undersøgelsen blandt danskere, som er konverteret til islam, fokuser primært på konverteringens sociale konsekvenser. Medfører konvertering brud eller kontinuitet? Her blev det klart, at nye konvertitter ofte er mere fanatiske end indfødte muslimer. De har konvertitis! plejer indvandrer-muslimerne at drille. De nyomvendte går mere op i regler, klædedragt og islamiske spisevaner end de øvrige muslimer.
– Det drejer sig cirka om 50 procent, oplyser Tina G. Jensen. – Resten lægger vægt på, at islam ligner kristendommen, og fremhæver ofte, at man sagtens kan være både demokratisk dansker og muslim.
Når der sker et brud, er det ofte på familiens initiativ.
– Der bliver ofte et familiedrama i den danske familie, når en teenager vælger at blive muslim. Det er oftere familien, der tager afstand fra den nyomvendte, end omvendt. Bruddet er dog aldrig definitivt. Efterhånden lærer forældrene at acceptere, at datteren for eksempel går med tørklæde. Og den unge lærer at rumme flere identiteter: almindelig dansker derhjemme og muslim blandt kammeraterne i byen.