Er kirken også for unge
Temadag om unge og kirke skaber nytænkning i Haderslev Stift.De unges forhold til kirken er en stadig udfordring: Folkekirken konfirmerer årligt 45.000 unge, men hvorfor er det så få, der bruger den bagefter? Ca. 60 frivillige, medarbejdere og præster fra grænsen til Horsens syd arbejdede med spørgsmålet på en temadag på Kolding Amtsgymnasium lørdag d. 21. januar indbudt af Haderslevs biskop.
Der sidder ikke mange unge mellem 15 og 25 år til en gennemsnitlig højmesse i Den Danske Folkekirke. De fleste unge går nemlig uden om kirken, når de først er blevet konfirmeret. Men hvor går de så hen, spurgte arrangørerne fra Haderslev tre sognepræster og en børne- ungdomskonsulent. Udvalget er nedsat af biskop Niels Henrik Arendt, og oplægsholderne var alle personer, der har beskæftiget sig med de unges forhold til kirken og kristendommen i teori og praksis.
Haderslev-biskop Niels Henrik Arendt indledte dagen med at sætte syv klare mål op, som skal lykkes for kirken i nærmeste fremtid:
– Jeg glæder mig først over at skole/kirke-samarbejdet fungerer fint. Men samarbejdet mellem kirken og ungdomsuddannelserne halter, selvom 90 procent af alle unge kommer der, sagde biskoppen. Han udtrykte for det andet et ønske om, at ungdomskorenes ledere kunne få nogle kurser i den kirkelige dimension, og han vil have tilknyttet nogle mediekonsulenter, som forstår ungdomskulturens kommunikationsformer.
– For det fjerde er der ved at spire et sorggruppearbejde frem blandt børn. Dette arbejde skal udvides til et krisetilbud for alle unge, der er i klemme. Desuden må kirken for det femte have kortlagt alle de festivaller, stævner og events, hvor unge samles, for at vi kan være synlige der, fortsatte Niels Henrik Arendt.
Men han var også efter de mellemlange uddannelser som universiteterne i Kolding og Sønderborg samt VUC.
– Vi skal have ansat nogle ungdomsmedarbejdere eller studenterpræster og endelig for det syvende må menighedsrådenes øjne åbnes for udfordringen, sluttede Haderslevs biskop.
Har de unge fravalgt kristendommen eller bare kirken? Går de til andre typer gudstjenester, eller skal kirken ud og møde de unge under andre mere relevante former og fællesskaber?
Det sidste bekræftede et par af de unge, Thomas og Lærke fra DKG (Danmarks Kristne Gymnasiaster), der deltog i temadagen. For dem er en fed gudstjeneste ikke søndagens højmesse. Derimod er det noget med levende lys i stemningsfulde omgivelser sammen med vennerne. Gerne med korte læsninger fra Bibelen og enkle meditative sange uden larmende orgelakkompagnement.
– Vi vil mærke fællesskabet og mærke, vi bliver rørt, sagde de.
Der var et spørgsmål, som gik igen på temadagen: Er kirken alt for talende og for lidt lyttende? Hvordan skaber vi lytterum i kirken? Så man ikke oplever, der bliver talt ned til en, og at man bliver stopfodret med alle de rigtige meninger. Som en ung 25-årig fyr udtrykte det rammende:
– Når jeg sidder i kirken og hører på præsten, får jeg nogen gange lyst til at rejse mig op og skrige.
Normalt har unge et meget negativt indtryk af de stive og kedelige præster og kirkens døde former. Det har gymnasielærer Lisbeth Stikjær fra Haderslev prøvet at gøre noget ved. Hun prioriterer, at hendes elever skal møde en præst, der lytter til dem og tager deres spørgsmål, tvivl og kritik alvorligt uden at tale bedrevidende til dem. Men det kan være svært at finde, fortalte hun på temadagen i Kolding.
– Når det lykkedes, forberedte jeg først hele klassen på at tage til en almindelig søndagsgudstjeneste. Bagefter bagte vi og lavede brunch hos præsten eller hos mig og diskuterede gudstjenesten helt uformelt. Vi oplevede at blive klogere på hinanden gennem denne helt åbne og afslappede dialog, fordi både mine elever og præsten mødte hinanden i øjenhøjde, fortæller Lisbeth Stikjær.
Diektør for Danmarks kirkelige mediecenter, Simon Kangas Larsen, bedyrede på temadagen, at kirken måtte have nye SKO:
S for Selvforståelse.
– Der skal ikke laves om på det kristne budskab. Alle mennesker er skabt, elsket og villet af Gud. Det giver stadig mening – også for de unge. Det er nemlig ikke budskabet, flertallet af unge har skrottet, men formen. De unge vil stadig have svar på meningen med livet, og 75 procent er positive overfor, at der findes en form for Gud, fortalte den unge direktør.
K for Kommunikation.
Kirken skal blive mere ydmyg. I stedet for at tale dem ihje skal vi lytte os ind på de unges kultur og bruge deres medier som internet og mobiltelefon. Her må kirken også åbne sig for flere forskellige former for gudstjenester og fællesskaber, musikalske og forkyndelsesmæssige udtryk. Men de unge skal ikke have det serveret, men have medejerskab ved, at de selv er med i skabelsen og processen, udtrykte en af deltagerne på temadagen.
O for Organisation.
Den tid bør være forbi, hvor man lukker sig om sig selv i de enkelte sogne. I stedet skal kirken omfordele sine ressourcer, så der kan laves samarbejde på tværs om at målrette tilbud til unge. Hvert provsti kan måske for fremtiden have sit eget gospelkor og band, som sognene kan trække på. Hvert stift kan have sin egen ungdoms- og gadepræst i lighed med, hvad man har i andre storbyer.
Med mere nutidige, smidige kirkelige SKO er der mange håbefulde stier at betræde for fremtiden, sluttede Simon Kangas Larsen en spændende temadag, som turde sætte nye refleksioner i gang i et visionært stift.
