Ny formand for Dansk Bibel-Institut

Dansk Bibel-Institut i København (DBI) har valgt sognepræst Flemming Burgdorf som ny formand. Flemming Burgdorf er et kendt ansigt på DBI.
Som teologistuderende var han for godt 33 år siden med til at stifte DBI, og han var DBIs første landssekretær fra 1978 og syv år frem. I 1986 blev han sognepræst i Vang ved Thisted, hvor han stadig er.
Flemming Burgdorf har i mange år været feltpræst. I 1977 – 78 var han værnepligtig teolog, og han har siden været udstationeret som feltpræst i Kosovo, Bosnien og Afghanistan.
Efter nogle års pause blev Flemming Burgdorf i 2001 igen valgt ind i DBI’s bestyrelse og har også det sidste års tid været med i forretningsudvalget.