Ny personaleudviklingschef
Dorthe Lilleris, Odensegade 36, Århus, er fra 1. marts ny personaleudviklingschef hos Kristelig Fagbevægelse.Hun er 40 år og uddannet cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Århus. Hun kommer fra en stilling som afdelingsdirektør for Intern Revision hos Jyske Bank i Silkeborg, hvor hun har været ansat siden 1997. Desuden har Dorthe Lilleris siddet i KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse i 12 år, heraf de seneste seks år som formand.