Messiansk jøde gæster Danmark
Den 30/6-1/7 holder Ordet og Israel sit årlige sommerstævne på Djurslands Efterskole i Fjellerup på Djursland. Årets hovedtaler er den messianske jøde Noam Hendren, som kommer fra Tel Aviv-området. Noam Hendren arbejder fuldtids med undervisning for messianske jøder og er involveret i ledelsen af en række messianske tiltag i Israel.
Den messianske bevægelse i Israel står i disse år i en meget spændende udvikling, hvor mange menigheder vokser, og nye menigheder kommer til. Også Noam Hendrens kone, Joan Hendren, vil medvirke ved stævnet.
– Tore