Familier på vej i ferien
Familier på vej holder ferielejr for alle i uge 30.
Deltagerne kommer fra hele landet og fra vidt forskellige kirkesamfund, og det skaber basis for mange gode samtaler.
Lejren er arrangeret af Familier på vej, der er et tværkirkeligt, kristent familiearbejde. Her er mulighed for at få inspiration til livet i lyst og nød. Og tilbud om gratis rådgivning.
I år er lejrens tema Guds løfte om familiers genoprettelse. Ordet genoprettelse betyder egentlig at rette op igen. Det handler om relationer mellem Gud og menneske og mennesker imellem.
På lejren taler Susan og Weyman Howard, der for tiden er tilknyttet Århus Valgmenighed. De ønsker at række ud til det enkelte menneske med budskabet om, at Guds kærlighed er fundamentet i vores identitet som kristne.
Desuden underviser Kirsten og Hans Werner Morell, der er landsledere i Familier på vej. Tilmeldingsfristen er 1. juni
– Tore