Pigecafé skaber dialog i Århus
Omkring 30 kristne og muslimske piger mødes hver måned i Gellerupparken i Århus til caféaften.Her taler de bl.a. med hinanden om spørgsmål som tro, religion og etik. Det er Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK) der står bag caféen, som holder til i det nybyggede center Globen.
Pigecaféens leder Maj Britt Hvid Christensen siger:
– Jeg oplever, at der bygges bro mellem deltagerne – at nysgerrigheden vækkes, og især ønsket om at forstå og blive forstået vokser, jo mere man lærer hinanden at kende.
– Det er ikke gjort med nogle få aftner, hvor nogle piger mødes. Men det kan være med til at sætte dialogen på dagsordenen og være med til også at gøre religionsdialogen til en nødvendig del af den daglige samtale, der foregår mellem mennesker.
– Tore