Vibeke Høgenhaug 60 år

Vibeke Høgenhaug prioriterer familien højt

Sekretær Vibeke Høgenhaug, Kokkedal, fylder 60 år den 10. maj. Hun har været ansat i Kristelig Fagbevægelses City afdeling siden 1998.
Hun er uddannet som lærer med musik og kontorfag som speciale fra Holbæk Seminarium i 1969, og senere har hun taget en projektlederuddannelse.
Hun er sanger i lovsangsgruppen i Københavns Kristne Kulturcenter og har været med til at indspille kirkens første lovsangs-cd, som udkommer om nogle uger. Desuden skriver og spiller hun spillemandsmusik og går indimellem til folkedans sammen med sin mand, oberstløjtnant Søren Høgenhaug. Hun prioriterer højt at være sammen med sin familie, der ud over hendes mand gennem snart 38 år består af tre børn, to svigerbørn og seks børnebørn.