Dansk-israelsk soldat i kamp i Libanon
– Moralen er meget høj blandt Israels soldater. Vi har ingen problemer med at bevæge os inde i Libanon. Vi får god dækning fra artilleri, når vi går ind, siger Achia Isaak fra Danmark.
Achia er søn af Motti Isaak fra København. Han flyttede til Israel som 16-årig og har gjort tjeneste i Israels forsvar. Motti Isaak skal også i efteråret tale på møder i Danmark. Med skudsikre veste og tung oppakning har de gået fire-fem kilometer til fods fra grænsen og ind i Libanon. For de fleste civile ville dette være en ren udmattelsesmarch, men Achia Isaak siger, at de har trænet i et år og fire måneder.
– Det er ikke så forfærdelig tungt, mener han.
Libanon er kendt for et ufremkommeligt bjergområde med træer og krat, som kan skjule terrorister. Det er derfor forbundet med stor fare at gå ind i denne krigszone.
– Da vi gik ind, skød artilleriet, og jeg følte mig meget tryg. Vi er ikke bange for at operere inde i området, fortæller Isaak.
Hans afdeling fra Golani-brigaden har været helt inde i Bint Jbeil. Det var her, det store slag stod, som kostede otte israelske soldater livet og sårede 22 soldater onsdag den 26. juli. Der blev sendt forstærkninger ind. Dagen efter dræbte Israels forsvar 26 Hizbollah-terrorister i byen. Lørdag begyndte Israel sin tilbagetrækning. Også Achias afdeling blev trukket tilbage efter kampen.
– Målet er at fjerne Katyusha-raketter og andre våben. Jeg tror ikke, at Israel vil blive i Libanon, men vi vil fjerne Hizbollah.
Soldaterne fra Golani-brigaden har tidligere været i Gaza og er vant til kamp. Achia Isaak fortæller, at Hizbollah kæmper bedre end Hamas.
– Men de israelske soldater er meget bedre i kamp. Vi har en enorm slagkraft.
Hizbollahs fordel er, at de kender terrænet bedre end israelerne, men de israelske soldater lærer hurtig terrænet at kende og også, hvordan Hizbollah handler i kamp.
– Moralen blandt de israelske soldater er meget høj. Jeg har hørt om soldater, som er blevet såret, men de vil kun tilbage og hævne deres venner, siger Achia Isaak, der blot var hjemme på et døgns udgang.
– Jeg skal tilbage til basen, og så bliver det vel ind i Libanon igen, siger Achia Isaak.