Mange libanesiske kristne bakker Israel op af frygt for Hizbollah

De kristne befolkningsgrupper har tidligere været i borgerkrig med det muslimske Hizbollah og lignende grupper, og de frygter, at en sejr til Hizbollah vil svække den kristne befolkning i Libanon yderligere.- De kristne i Libanon bliver stadig svagere. Hvis Hizbollah vinder krigen, bliver det endnu værre for de kristne, siger Said Ghattas, som var officer i Den sydlibanesiske Armé (SLA), til Israel trak sig ud fra Libanon i år 2000.Han har kæmpet sammen med den kendte general Antoine Lahad i SLA og kender både terrænet, folket og Hizbollah i Libanon. Efter at krigen var ovre, flygtede han til Israel, hvor Ghattas nu arbejder for forsvarsministeriet med at rehabilitere de libanesiske soldater, som kæmpede side om siden med israelerne.
– Israels forsvar bør gøre så meget som muligt, før de lader Libanons egne styrker sammen med det internationale samfund tage et opgør med Hizbollah, opfordrer Said Ghattas.
Flere libanesiske kristne organisationer har udtrykt, at de bakker op om aktionen mod Hizbollah. Bl.a. har ”Lebanese Foundation for Peace” sendt en støtteerklæring til Israels statsminister Ehud Olmert.

Læs mere her