Ny krise i Mellemøsten: Israel under angreb Krigstilstand i Haifa
Udfordringens Vidar Norberg var i den israelske by Haifa, da raketter slog ned. (HAIFA 16. juli 2006): Haifa blev bombarderet med raketter fra Libanon. De slog ned med kraftige brag kun et til to minutter efter advarselssirenen, som lød flere gange. Udfordringen fulgte bombardementet i Haifa.
Politiet bad folk søge i beskyttelsesrum. Gaderne blev ganske mennesketomme. Otte mennesker blev dræbt, da en raket slog gennem taget på et jernbanelager.
Det så ellers ud til at blive en stille søndag i Haifa, da Udfordringens korrespondent købte kaffe på Maxime restaurant og så ud over Middelhavets bølger, som kom dovent op mod sandstranden søndag morgen. Fire-fem fragtskibe lå ved kaj i Israels største havneby, og et marineskib patruljerede udenfor marinebasen.
Men på vej op til bydelen Stella Maris gik sirenen over hele byen.
Hurtigt kom eksplosionerne. Politiet hjalp en kvinde, som blev stående lidt rådløs på busholdepladsen. Folk søgte tilflugt i butikker. Gaderne blev tomme på Karmelbjerget i Haifa. I det fjerne steg lys røg op mod himlen. Lidt over klokken ni rapporterede israelsk radio, at Haifa er under ild. Folk, som ikke så noget, undrede sig over, om de kraftige brag kom fra Katyusha-raketter eller fra Patriotbatterier, som forsøgte at skyde dem ned. Men det var raketter fra Hizbollah i Libanon.
Ronit Gribo arbejder som ekspeditrice i en isenkrambutik i bydelen Stella Maris. Så snart hun hørte luftsirener og eksplosioner, ringede hun hjem og bad børnene på 11 og 15 år om at gå ned i beskyttelsesrummet.
– Jeg havde aldrig troet, at Haifa skulle blive beskudt med raketter. Men da den første overraskende kom i torsdags, fik jeg mistanke om, at der kan komme flere. Det ser vi nu. Jeg støtter forsvarets aktioner i Libanon og håber, at Israels hær kan afslutte denne plage. Det styrker vor følelse, når vi ved, at hæren forsøger at standse raketangrebene, sagde Ronit Gribo bag disken.
Der var ikke mange sjæle at se, da Udfordringen sammen med to andre journalister kørte efter røg og brag lidt længere nordpå i Haifa. Klokken 9.39 gik luftsirenen i gang igen. Klokken 9.40 bragede det. En uhyggelig følelse knugede Israels tredjestørste by. Radioen meldte om flere raketter.
Civilforsvaret bad folk om at søge beskyttelsesrum eller sikre murstenshuse, når alarmen lød. Hos forhandleren af bilmærket Seat og Audi ved den centrale busterminal var der flere mennesker bag de tykke betonvægge. En raket ville heller ikke klare at trænge ned gennem alle etagerne. Folk lyttede til radioen.
Ambulancerne hylede forbi i fuld fart. Så kom meldingen, alle frygtede. Flere mennesker var dræbt. I alt otte arbejdere på jernbanedepotet ved stranden.
Efter luftsirenerne steg trafikken, og nogen gik ud til busholdepladsen.
En sval sommervind blæste over næsten folketomme gader og mellem de moderne højhuse i Haifa.
– Du må ikke gå på gaden. Gå ind, råbte en politimand til Udfordringen, som var ude for at se, om røg væltede op efter alle bragene i byen.
regeringens aktion
– Vi hører eksplosionerne, og radioen fortæller, at flere er dræbt. Jeg er ikke bange. Jeg har deltaget i fire krige og set terroren. Jeg støtter Israels aktioner i Libanon. Hizbollah bør holdes mindst fem kilometer fra Israels grænse mod Libanon. Da er det måske muligt at få en fredelig løsning som med Jordan, siger en indbygger i Haifa, som ikke vil opgive sit navn, fordi han er tjenestemand. Han har været flere gange i Norge.
Der er ikke mange mennesker for at spise frokost i de populære madboder, som sælger shawarma og falaffel, når Udfordringen suser mod jernbanelageret for at se på skaderne efter fuldtræfferen fra Libanon.
– Jeg bor lige i nærheden og hørte en kraftig eksplosion og løb ned for at se på det, som er sket, fortæller Tony Kerem på slagmarken.
Han har tidligere oplevet terrorangreb i Haifa og støtter regeringens modangreb mod Hizbollah i Libanon.
– Det kan nok hænde, at de vil svare med flere raketter, men vi må også svare. Dette er en kamp mod terror, forklarer Kerem.
Israel stikker ikke af
Udenfor det store maskinskur står regeringens talskvinde Miri Eisen.
Hun fortæller, at Israel ikke kommer til at stikke af.
-Hizbollah er en terrorist-organisation. Vi vil have dem afvæbnet. Dette er en krig, og man kan ikke snakke om nogen voldscyklus. Israelere har været fem dage i beskyttelsesrum, og dette kan ikke fortsætte. Vi må gøre det klart for Hizbollah.
Længere når hun ikke i interviewet, før luftalarmen igen lyder over Haifa. Også pressekorpset trækker sig hurtigt tilbage og forsøger at finde murstenshuse, som giver beskyttelse for eksplosioner og splinter.
Men jernbanens bygning klarer næppe en fuldtræffer. Snart kommer imidlertid meldingen om, at raketterne denne gang er faldet i et åbent område uden at gøre skade.
Men for mange mennesker er skaden allerede uoprettelig.
– Jeg var kun 200 meter fra hallen, hvor raketten eksploderede, og vi hørte ingen alarm. Jeg er frygtelig trist over dem, som døde og blev skadet. Vi har arbejdet sammen i mange år. Jeg ved, at nu er de pårørendes liv ramt for altid, sagde Moshe.
Han ved ikke, om Israels aktioner i Libanon er en hundrede procents løsning på problemerne, men siger, at noget må gøres, sådan at det bliver bedre.
– Det er umuligt at leve under sådan en trussel fra Hizbollah, siger Moshe.
Men raketangrebene mod Haifa fortsatte. Flere andre byer i Israel blev også ramt.