Sudanårsmøde med gospel
Besøg fra Sierra Leone og Mellemøsten på årsmøde i Middelfart.Sudanmissionen får besøg af tv-direktør Terry Ascott fra den kristne satelitkanal i Mellemøsten på sit årsmøde i Middelfart lørdag.
Sudanmissionen er nemlig én af de danske partnere i dette tværkirkelige samarbejde om at sprede det kristne budskab i Mellemøsten og de arabiske lande.
Udfordringen bringer netop i denne uge på side 3 en artikel om Terry Ascott.
Årsmødet, som er åbent for enhver, får også besøg af Edward M. Luseni, som leder det kristne freds- og forsoningsarbejde i det borgerkrigshærgede Sierra Leone i Vestafrika. Begge taler om formiddagen.
Lørdag aften er også biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, på programmet. Han har tidligere været udsendt af missionen til et islam-studieprojekt i Sierra Leone.
Også Sudanmissionens missionærer gennem mere end 40 år i Nigeria, Rikke Vestergaard, og Elisabeth Vingborg, er på programmet, sammen med Bøje Pedersen.
Lørdag aften optræder det store gospelkor Lusangi fra Kolding under Henrik Nordborgs entusiatiske ledelse.
To unge volontører, Søren Krabbe og Bente Christensen fra Afrika InTouch fortælle om deres oplevelser, og en anden ung, Maria Egholt Hansen kommer med nogle reflektioner.
Eftermiddagen er afsat repræsentantskabsmøde, hvor der skal vælges mellem tre kandidater til to ledige pladser i bestyrelsen. De tre er konsulent Henning Bech-Larsen, Christiansfeld, sognepræst Pia Skovmose Jensen, Grædstrup, og stud. theol. Line Nilsson Ravn, Viborg.
Formanden for selskabet er sognepræst Ruth Jeppesen.
Henri.